Udstilling: Billeder fra Bangladesh med fokus på ”Others” // Feb 28, 2014

 

Den 28. februar 2014 åbnede en udstilling i Café 101 på Frelsens Hærs internationale hovedkvarter (IHK). Billederne er især indfanget med 14-årige Clement Størksen fra Norges kameralinse.

 


Med sine billeder sætter han fokus på familier i fattige lande, der får mulighed for at blive selvforsørgende via ”Others”, Frelsens Hærs fairtrade koncept - tidligere kendt som ”Sally Ann”.

Udstillingen blev åbnet af Frelsens Hærs internationale sekretær for Europa, kommandør Birgitte Brekke-Clifton, der oprindeligt var en af hovedkræfterne bag konceptet. Efter et kort interview med den unge fotograf, gav hun ordet til hans far, Jan Aasman Størksen, der er daglig leder for Others med base i Oslo.

Han udtrykte håb om, at udstillingens gæster vil tage et opgør med den udbredte ”få to varer betal for én” kultur, og i stedet bruge penge med omtanke og gerne offervilligt. Resultat vil være nyt håb for mennesker i udviklingslande.

 

Byder forbipasserende indenfor

Café 101 støder op til IHK’s store café, der er åben for offentligheden. Her arrangerer IHK’s kommunikationsteam jævnligt udstillinger i håb om at de cirka tre millioner mennesker, der årligt passer bygningen, vil få lyst til at kigge indenfor.

Et andet initiativ er The IHQ Lunchtime Gospel Choir, der siden midten af januar har holdt sangøvelser på stedet - med en indbygget opfordring til kontoransatte i andre virksomheder i området om at være med. Hvilket foreløbigt 30 ”udefra” har benyttet sig af. ”Frokostpause-koret” medvirkede også ved dagens billed-udstilling med klassikeren ”O Happy Day.”

 

Køb Others- produkter i Danmark

De håndlavede kvalitetsprodukter fra Others kan også købes i Danmark. Det kan ske fra butikken i Annexstræde 29 i Valby (tæt på Spinderiet) eller via webshoppen: www.others.dk

I et samspil mellem professionelle designere og cirka 1500 producenter i lande som Bangladesh, Pakistan, Peru,

Moldova og Kenya skabes, der varer af høj kvalitet, som sælges i både Europa og USA, og sikrer producenten en rimelig løn. I oktober sidste år skiftede konceptet navn fra ”Sally Ann” til ”Others”, for at understrege motivet - at dette gælder andre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 25. May

Legoland


d. 31. May

HK lukket


d. 08. til 09. Jun 2019

Pinsestævne


d. 13. til 16. Jun 2019

Folkemødet


d. 14. Jun

Kursusdøgn



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik