Danske deltagere ved stor konference om socialt arbejde og katastrofeindsats // Mar 21, 2014

 

Omkring 600 delegater, der var på en konference ultimo marts 2014, mødets i Orlando, Florida i USA om temaet The Power of One Army, Transforming Our World (Styrken ved én hær transformerer vor verden). Fra Danmark deltog en gruppe bestående af fem nøglepersoner.

 


Konferencen afholdes hvert andet år af Frelsens Hær i USA med et nationalt fokus på socialt arbejde og katastrofehjælp, hvorfor hovedparten af deltagerne har amerikansk baggrund. Unikt for årets konference er, at man desuden har indbudt mere end 200 delegater fra de 127 lande, Frelsens Hær arbejder i og tilført et såkaldt ”Global Track” til programmet - et globalt spor - for at få så mangfoldigt et indblik i Hærens sociale virke som muligt.

 

Målet er netværke og udveksle viden

Intentionen med at samle en så bred gruppe af nøglepersoner fra ledelsespersonale til socialrådgivere, rehabiliterings- og katastrofearbejdere etc., er at udveksle viden, erfaringer og nye ”trends” i socialt arbejde og katastrofehåndtering ”fra et mikro- og makroperspektiv. Med det overordnede formål at opfylde Frelsens Hærs mandat, som én hær med én mission og ét budskab at tjene den lidende menneskehed,” som det hedder i oplægget.

Fra Danmark deltog programchef major John Wahl, assisterende programchef major Kjell Olausson, national familiekoordinator Anne Jakshøj, institutionschef Kåre Skarsholm og forstander på Hørhuset Dorrit Bruun Olesen.

Blandt konferencens oplægsholdere fik de mulighed for at lytte til velkendte skikkelser som kommandørerne Eva og Gerrit Marseilles. Blandt gæsterne ved konferencen var også Frelsens Hærs verdensleder, general André Cox, der både deltog i nogle af sessionerne og talte ved den særlige ”Global Tack” session.

Konferencen fandt sted i tidsrummet 25-28. marts.

 

Alle kunne deltage interaktivt

Selv om ikke alle kunne være til stede i Orlando, havde alle mulighed for at følge ”Global Track” via internettet og blandt andet deltage i diskussionerne online fredag den 28. marts. Læs mere om dette og find detaljerede oplysninger om konferencen på adressen: http://www.salvationarmy.org/ihq/globalconversation

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik