Radiointerview med general André Cox som optakt til Boundless // Jun 30, 2015

Fra onsdag til søndag I denne uge fejrer Frelsens Hær sit 150-års jubilæum med international kongres i London. En fejring, det med teknologiens hjælp er mulig at deltage i fra alle de 126 lande Hæren virker i. Mens de sidste detaljer falder på plads, kan man som optakt lytte til et radiointerview med general André Cox, på den landsdækkende engelske radiokanal, Premier Radio.


Interviewet blev sendt mandag i denne uge og er nu sammen med en video tilgængelig på kanalens hjemmeside på adressen: www.premierchristianradio.com

Interviewet foretages af Premier Radios studievært Anna Cookson og kredser naturligt nok om Hærens jubilæum og rige historie.

En milepæl, der har som erklæret mål at mindes fortiden, fejre nutiden og søge fornyelse for fremtiden.

 

Boundless i mediebilledet

General André Cox sætter således både nogle indledende ord på den forestående kongres - Boundless - der finder sted i den store O2 Arena i London, men også det omfattende arbejde Hæren fortsat udfører verden rundt.

Interviewet rummer ligeledes personlige betragtninger og giver indblik i de glæder og udfordringer, han oplever som Frelsens Hærs verdensleder.

 

Boundless i gadebilledet

Mens generalen mandag indtog mediebilledet, satte Hæren i støt stigende grad sit visuelle præg på gadebilledet og kongresområdet i Østlondon, hvor det hele begyndte for 150 år siden.

Når 16.000 delegater i morgen samles omkring den globale event, vil dette billede yderligere forstærkes.

Husk at det er muligt at følge begivenhederne via kongressens hjemmeside på adressen: www.boundless2015.org 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik