Kontanthjælpsloft skaber ikke flere i job - men flere fattige // Oct 2, 2015

Med præsentationen af sit "moderne kontanthjælpsloft" får kontanthjælpsmodtagere markant færre penge at leve for. Især børnefamilier bliver hårdt ramt af loftet, idet de blandt andet risikerer at miste deres boligydelse. Andre grupper rammes også, ligesom 225-timers reglen genindføres for både par og enlige.


Frelsens Hær er kritisk over for regeringens nye udspil til et ”moderne kontanthjælpsloft”, som stiller udsatte børnefamilier over for et umuligt valg. Det beløb, der fjernes, svarer således til størstedelen af madbudgettet i mange udsatte familier.

 

Valg mellem mad og bolig

Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm kalder udspilet et ”ideologisk korstog” og forudser, at det vil føre til yderligere fattigdom, som især vil ramme børnene.

- Mange udsatte børnefamilier vil miste et beløb, der svarer til størstedelen af deres madbudget. Samtidig beskæres boligydelsen, så de risikerer, at skulle vælge mellem mad eller bolig, siger han.

 

Problemet er manglende jobs

Samtidig afviser han præmissen bag indførelsens af kontanthjælpsloftet, nemlig at det vil give flere et incitament til at arbejde. Problemet er nemlig ikke manglende vilje, men manglende jobs.

- Det kan allerede nu betale sig at arbejde, men der mangler jobs til folk på kontanthjælp. Et arbejde giver allerede nu både flere penge, større selvværd, noget at stå op til og et arbejdsfællesskab. Problemet er ikke, at folk ikke vil arbejde. Problemet er, at der mangler arbejde til folk på kontanthjælp, påpeger han.

Samtidig gør Lars Lydholm opmærksom på, at arbejdsledighed ofte kun er ét blandt mange problemer, udsatte kæmper med.

- Mange mennesker på kontanthjælp har andre problemer end blot manglende beskæftigelse. De kæmper med diagnoser, fysiske og psykiske lidelser og manglende uddannelse. De kommer derfor ikke i arbejde uanset, hvor meget man skær i ydelserne, fastslår han.




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik