Sebastian fra 'toppen af poppen' og andre topnavne optræder ved Frelsens Hærs julekoncert // Oct 30, 2015

Gå ikke glip af en eftermiddag i selskab med Danmark mest folkekære trubadur, Sebastian, en af landets bedste croonere, Bobo Moreno, jazz-vokalisten, Sinne Eeg og popduoen Alberte Winding og Andreas Fuglebæk ved Frelsens Hærs julekoncert søndag den 6. december i Falconer Salen.


Nogle af Danmarks stærkeste scenekunstnere kan opleves, når Frelsens Hær søndag den 6. december klokken 15.00 afholder julekoncert i Falconer Salen.

 

Folkekær trubadur

Bag mikrofonen vil man således kunne møde pladeaktuelle Sebastian, der med stor musikalsk bredde og sin nylige medvirken i TV2-serien "Toppen af Poppen", formår at favne publikum i alle aldre.

Efter en årrække, hvor især musicals har været hans metier, har Sebastian genindtaget den danske musikscene til glæde for folk i alle aldre.

 

Swingende jazz-sangere

Der er ligeledes lagt op til et genhør med en af landets ypperste jazzsangere, Bobo Moreno, der blandt andet er kendt for sin indfølende fortolkning af den kristne klassiker "Perleporten" på cd'en, Englelyd.

Som kvindeligt modstykke kan opleves Sinne Eeg, der efterhånden også har indtaget en central placering på den danske vokaljazzscene.

 

Populær popduo

Endelig optræder popduoen Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, der ligeledes er er aktuelle med et nyt album. For en ungt publikum er Alberte Winding især kendt fra tv som ”Luna” i Bamses Billedbog. Musikalsk favner hun og guitaristen, Andreas Fuglebæk, som hun også er gift med, et bredt repertoire og publikum.

Alle stiller gratis op til fordel for Frelsens Hærs julehjælp, hvilket også gælder dagens konferencier, Hans Otto Bisgaard, der år efter år påtager sig denne opgave.

 

Hornmusik og sang fra Valby

Fra Frelsens Hær kan man opleve det altid velspillende Valby Musikkorps under direktion af Marcus Silfverberg, ligesom Valby Sangkor under ledelse af May-Britt Sørenbye Rose vil lægge stemmer til julens lyd og julens budskab.

 

Billetprisen er 175 kroner plus gebyr, og overskuddet går ubeskåret til Frelsens Hærs julehjælp i Danmark.

 

Billetsalg

Billetter kan købes direkte hos BILLETLUGEN på følgende link: https://www.billetlugen.dk/da/event/frelsens-haers-julekoncert-2015/billetter

Billetter kan ogsåkøbes via Billetlugens hjemmeside: www.billetlugen.dk på telefon: 70 263 267, i FONA butikker og hos Frelsens Hær, Frederiksberg Allé 9, 1621 København K

 

Koncert-adresse

Julekoncerten afholdes i Falconer Salen, Falconer Allé 9, 2000 Frederiksberg. Her er nemt at komme til med både metro og bus. Kommer man i bil, findes der parkering under Falkoner Plads lige bag Radisson Blu Falconer Hotel.



 


Kommende arrangementer

d. 25. May

Legoland


d. 31. May

HK lukket


d. 08. til 09. Jun 2019

Pinsestævne


d. 13. til 16. Jun 2019

Folkemødet


d. 14. Jun

Kursusdøgn



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik