Ny cd med sange af Erik og Anne-Lise Silfverberg // Nov 5, 2015

Frelsens Hær i Norge har 1. november lanceret en ny cd med et udvalg af sange, skrevet og komponeret af Erik og Anne-Lise Silfverberg.


Cd’en, der har titlen ”En ny dag kommer”, indeholder en perlerække af de sange, Erik og Anne-Lise Silfverberg gennem årtier har sat tekster og musik til. Sange, der indgår i den fælles sangskat for Frelsens Hær, ikke mindst i de skandinaviske lande.

 

En plade folk vil elske

Leder af Frelsens Hærs musiksektion i Norge, major Jan Harald Hagen, beskriver således udgivelsen som ”en tak” for det danske pars musikalske indsats. Tilsammen har de to udgivet mere end 200 sange, ligesom Erik Silfverberg, der døde i 2013, udgav mere end 150 musikstykker, der spilles verden rundt.

- Folk, der er holder af Frelsens Hærs musiktradition, kommer til at elske denne plade, forudser major Jan Harald Hagen.

 

Norske sangere og solister

På cd’en medvirker en række sangere fra Frelsens Hær i Norge, ligesom Ruth Elisabeth Engøy Solberg, Frank Gjeruldsen og Eyfinn Joensen medvirker som solister.

Arbejdet med ”En ny dag kommer” har fundet sted siden foråret 2015, og cd’en er produceret i Frelsens Hærs lydstudie i Oslo. Bag de musikalske arrangementer står Morgan Evja.

 

Købes på handelsafdelingen

Frelsens Hær i Danmark har taget et antal cd’er hjem, som kan købes på handelsafdelingen, ligesom det naturligvis også er muligt at bestille pladen direkte fra den norske handelsafdeling.

Måske et bud på en advents- eller julegaveidé.




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik