Julehjælpen på vej mod nye højder // Dec 2, 2015

Frelsens Hær har i år modtaget 12.000 ansøgninger om julehjælp og forventer at hjælpe op mod 9000 familier. Der er tale om en lille stigning i forhold til sidste år, hvor Frelsens Hær uddelte julehjælp til 8669 familier - det største antal nogensinde.


Frelsens Hær havde 1. december modtaget 11.606 ansøgninger om julehjælp online. Dertil kommer et ukendt antal ansøgninger på papir. Samlet vurderes det, at antallet af ansøgninger vil sætte ny rekord med omkring 12.000 ansøgninger.

 

Stigning på 10 procent

Der er ikke tale om en dramatisk stigning. Men med op mod 10 procent flere ansøgere kan behovet siges at have stabiliseret sig på et rekordniveau.

Frelsens Hær forventer således, at skulle uddele hjælp til et rekordantal familier. Det forventes, at der skal uddeles julehjælp til mellem 8500 - 9000 familier. De foreløbige meldinger tyder på, at mange af ansøgerne er udfordret af de seneste års stramninger i de offentlige ydelser.

 

Et delt Danmark

Ansøgningerne er endvidere kendetegnet ved, at mange af familierne lever med fysiske og psykiske diagnoser, hvilket betyder, at de i de i fleste tilfælde er langt fra arbejdsmarkedet. Rekorden i julehjælp er tegn på et delt Danmark.

 

Stigende fattigdom

Hvis man ser på udviklingen i uddelingen af julehjælp hos Frelsens Hær, så er der tale om en markant stigning over årene. En stigning der på mange måder svarer til den generelle stigning i fattigdommen i Danmark.

 

Over dobbelt så mange familier hjulpet siden 2000:

  • 2000              3906 familier
  • 2004              5282 familier
  • 2008              6303 familier
  • 2012              7941 familier
  • 2013              8144 familier
  • 2014              8669 familier

 

Stort behov for støtte

Stadigt flere ansøgninger om julehjælp øger også behovet for bidrag til julehjælpen. Den nye rekord anslås at øge udgifterne til Frelsens Hærs julehjælp i 2015 til omkring syv millioner kroner.

Det er muligt at støtte julehjælpen økonomisk online via adressen: www.julebidrag.dk 

På forhånd tak!




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik