Frelsens hær bød på julegrød og julemusik på Hovedbanen // Dec 2, 2015

Julen handler om fællesskab. Derfor indledte Frelsens Hær julemåneden med servering af risengrød på et interimistisk spisested under uret på Københavns Hovedbanegård. Samtidig trakterede Hærens musikkorps med julemusik og satte årets indsamlingen til julehjælpen i gang.


Det er anden gang, Frelsens Hær byder på forbipasserende på en portion grød og glæde i december, og at dømme efter den sammensatte skare, der tog i mod tilbuddet, er der tale om en "tradition", der påskønnes.

 

Julens lyd og julens smag

Ligesom Frelsens Hær med sine musikanter er kendt for at levere "julens lyd", tyder det således på, at Hæren som leverandør af "julens smag" også er blevet vel modtaget - og at initiativet har givet smag på mere.

Både ved de store gryder og omkring musikkorpset fra Frelsens Hær i Valby, var der således et tæt befolket i de to timer, arrangementet varede.

 

Fællesskabet under pres

Med serveringen af risengrød ønskede Frelsens Hær imidlertid ikke alene at stille sulten hos rejsende og pendlere, men også - og især - at gøre opmærksom på, at fællesskabet i dagens samfund er under pres.

For et stigende antal familier opleves julen således som en ”lukket fest” for dem, der har råd til at være med. En udvikling, der bekræftes af antallet af julehjælpsansøgere.

 

Rekordstort behov

Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm, indledte således sammenkomsten med at pege på det rekordstore antal familier, der i år har søgt om julehjælp hos Frelsens Hær. Samtidig kunne man i takt til julemusikken høre den taktfaste raslen fra Hærens indsamlere, der tog i mod de første bidrag.

 

Støt online

Frelsens Hær forventer i år at uddele julehjælp til op mod 9000 familier. Det rekordhøje antal anslås at øge udgifterne til julehjælpen i 2015 til omkring syv millioner kroner.

Det er muligt at støtte julehjælpen økonomisk online via adressen: www.julebidrag.dk

På forhånd tak!

 

Fotos på facebook

Flere stemningsfulde glimt fra serveringen af julegrød på Hovedbanegården vil blive lagt ud på Frelsens Hærs facebok-side: ww.facebook.com/SalvationArmyDK




 


Kommende arrangementer

d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere


d. 11. Sep

Institutionslederdag - AFLYST



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik