Hjælpeteam fra Frelsens Hær bistår de berørte efter jordskælv i Taiwan // Feb 8, 2016

Et team fra Frelsens Hærs lokale korps i byen Tainan i det sydlige Taiwan samarbejder med myndigheder og organisationer i hjælpeindsats for mennesker, der har mistet familiemedlemmer og boliger ved jordskælvet i lørdags.


Med epicenter tæt på Taiwans fjerdestørste by, Tainan, forårsagede jordskælvet, der målte 6,4 på Richterskalaen tidligt lørdag morgen store skader og flere sammenstyrtede bygninger.

 

Mange savnes

Foreløbigt er der meldt om mere end 500 tilskadekomne og mindst 38 omkomne. Især det sidste tal ventes at stige yderligere, i takt med at redningsarbejdet skrider frem.

Selvom der mandag også blev fundet overlevende blandt murbrokkerne, forventer byens borgmester, William Lai, at man de kommende dage vil finde flere døde end levende. Flere end 100 savnes fortsat i de kollapsede bygninger.

 

Støtte til berørte

Frelsens Hærs korps i Tainan er også beskadiget af jordskælvet, men ingen her er kommet noget til. Derimod har Hæren allieret sig med andre kirker og The Chinese Christian Evangelistic Association (CCEA) for at yde støtte til familier, der er berørt af skælvet, samt tilskadekomne efter de er blevet udskrevet fra hospitalet. Teamet er også engageret i et evakueringscenter, hvor 45 berørte har fået ly, varme tæpper og andre basale fornødenheder.

Frelsens Hær i Taiwan er i tæt dialog med flere grupper omkring, hvordan man også i de kommende dage kan bidrage i hjælpearbejdet.




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik