Absalon Fonden overrakte check på 500.000 kroner til Ejnar Rasmussens Rejselegat // Apr 27, 2016

Endnu engang er Ejnar Rasmussens Rejselegat blevet tilgodeset af Absalon Fonden, der torsdag den 14. april donerede 500.000 kroner ved en højtidelighed på Hotel Absalon i Helgolandsgade i København.


Talrige rejser er i tidens løb blevet gennemført ved hjælp af Absalon Fonden. Rejser, der har givet engagerede ildsjæle i Frelsens Hærs regi mulighed for at høste inspiration og udbytte fra besøg i fjerne destinationer.

 

Generøs gave

Sammen med Jens Jacob Skibsted fra Absalon Fonden overrakte medstifter af fonden og tidligere hoteldirektør, Mogens Nedergaard, donationen på 500.000 kroner til repræsentanter for Ejnar Rasmussens Rejselegat, Frelsens Hærs landsleder oberst Hannelise Tvedt og Frelsens Hærs informations- og forvaltningschef, Lars Lydholm.

 

Udvider horisonten

Med ved sammenkomsten var også Mia Jensen, der som børne- og ungdomskonsulent i Frelsens Hær havde udformet en reportage fra en rejse hun sammen med et ungdomsteam foretog i begyndelsen af marts. Her var hun rejseleder for et team, der stillede op som frivillige ved De Grønlandske Vinterlege i Nuuk, Grønland. En rejse, der udvidede horisonten og desuden gav et indblik i Frelsens Hærs lokale arbejde blandt hjemløse i den grønlandske hovedstad.

Både hendes og mange andre rejseskildringer, som har udvidet horisonten, er baggrunden for Absalon Fonden generøse støtte.




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik