Fornem tegne- og fortællekunst på Nørrebro // May 24, 2016

Frelsens Hær på Nørrebro fremstår for tiden som et galleri med udstilling af sirlige stregtegninger med et stærkt budskab om håb og kamp for et bedre liv. Bag hvert billede findes således en personlig historie.


Nyt håb

Frem til 3. juni lægger Frelsens Hær på Nørrebro vægge og lokaler til stor tegne- og fortællekunst.

Under overskriften ”Det nye håb” kan man således nyde en række udtryksfulde og naturalistiske tegninger af 17-årige Merwa, som har portrætteret en række menneskeskæbner, der på forskellige måder kæmper for at fastholde håbet om et bedre liv.

 

Viser oversete

Udstillingen, der havde fernisering med op mod 150 besøgende i fredags, er kommet i stand via Merwas egen kontakt til Frelsens Hærs aktivitets- og rådgivningscenter på Nørrebro, hvor hendes mor er knyttet til en kvindegruppe.

Den unge kunstner, som har iranske rødder, fortæller, at tegningerne også rummer en fortælling om hendes eget personlige liv, og at hun med tegningerne håber at kunne vise nogle af de mennesker frem, som så let bliver overset i menneskemængden i dagens samfund.

 

Kunst med hjem

Foruden at nyde den kunstneriske og kulturelle oplevelse i Hærens lokaler er det også muligt at købe værkerne til sin egen væg derhjemme.

Indtægten fra salget går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Har man ikke mulighed for at besøge galleriet i Thorsgade 48 på Nørrebro, er det muligt at se en del af billederne på merwagallery.com




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik