Velkomst- og udsendelsesmøde 10. august 2016 // Aug 15, 2016

”Overgiv dig til Gud, vær generøs over for dine medmennesker og følg missionen om at hjælpe dem, der har det svært”

Det var budskabet onsdag aften fra Landsleder, Oberst Hannelise Tvedt til de tre nye aspiranter og den just hjemvendte løjtnant, der alle stod foran en ny rejse med en særlig mission om at tjene Gud og hjælpe de svageste i samfundet gennem Frelsens Hærs arbejde.


Den nyudnævnte løjtnant Louise Wahl er hjemvendt for at starte en ny rejse som korpsassistent i Helsingør Korps, mens de tre aspiranter Ingrid og Benny Munk, samt Josephine Münch skal til at påbegynde den 2 år lange uddannelse og fordybelse for at blive kvalificeret som officer. Ingrid og Benny skal læse på et langdistanceforløb fra Oslo, hvormed de kan fortsætte deres arbejde i Ålborg og Skagen, mens Josephine rejser til London for at tage uddannelsen til officer på William Booths College.

Den festlige aften indeholdt flere indslag med Ålborg Korps’ gospelkor, Templets kor, samt med et blandingshornmusikband fra Frelsens Hær i Øst og Vest.

Løjtnant Louise Wahl berettede fra sine oplevelser i London og forventninger til det nye liv i Helsingør. Louise uddelte også det fine sølvkors til sine forældre, majorerne John og Hanne Wahl, som et symbol på, at forældrene nu har givet deres datter væk til arbejdet som officer for Gud og Frelsens Hær.

De tre aspiranter delte deres rørende historier om, hvornår de hørte Guds stemme første gang, samt hvordan de var blevet overbeviste om at uddanne sig til officerer.

Alt i alt, var det en rørende og festlig aften.

 

Cecilie Rude




 


Kommende arrangementer

d. 25. May

Legoland


d. 31. May

HK lukket


d. 08. til 09. Jun 2019

Pinsestævne


d. 13. til 16. Jun 2019

Folkemødet


d. 14. Jun

Kursusdøgn



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik