Historiske toner med et budskab om håb til migranter i Athen // Sep 23, 2016

Ved en konference for Frelsens Hærs europæiske territorialledere og chefsekretærer i Athen i september optrådte Frelsens Hær for første gang med hornmusik på Victoria Square i den græske hovedstad. Hærens debut med brass-musik i Grækenland fandt sted ved en interimistisk lejr for migranter. Musikkorpset blev sammensat af flere af de europæiske landes ledere.


"Fill the World with Music" af den danske komponist Erik Silfverberg var det første musikstykke, formidlet af det sammensatte orkester - som en påmindelse om at gribe håbet midt i det håbløse.

Sammen med tonerne blev også evangeliet om Jesus, verdens håb, forkyndt på respektfuld vis med tanke på det muslimske flertal blandt tilhørerne.

Blandt andet delte major Polis Pantelidis, der er ansvarlig for Frelsens Hærs arbejde i Grækenland sit vidnesbyrd med de forsamlede, ligesom han fortalte om Frelsens Hærs virke i landet.

Frelsens Hærs arbejde i Grækenland blev officielt indledt i 2012, og i Hærens første fire år i landet er en stor indsats netop blevet rettet mod flygtninge og migranter. Det sker blandt andet gennem et opsøgende arbejde på gaden, hvor der også dagligt uddeles mad og drikke til de mange, som har taget flugten fra deres hjemlande.

 

Verdensledere deltog

Senere sluttede også general André og kommandør Silvia Cox sig til konferencen, der hvert tredje år samler de europæiske territorialledere og chefsekretærer omkring strategiske drøftelser om fremtidige planer for arbejdet.

I forbindelse med Frelsens Hærs verdensledere ankomst i det 124. land, hvor Hærens flag officielt er plantet, medvirkede også overhovedet for Den Anglikanske Kirke i Grækenland, to ambassadører og lokale medlemmer af Frelsens Hær. Også ved den anledning sluttede en række flygtninge og asylansøgere sig til forsamlingen.

 

Lyt til musikkorpset

På billedet øverst kan man blandt andet se både den tidligere og nuværende chefsekretær i Danmark, oberstløjtnanterne Henrik Andersen og Anthony Cotterill medvirke i det historiske fremstød. Og på et af billederne til højre ses desuden et glimt af den tidligere ass. fesltsekretær i Danmark - nu chefsekretær i Sverige - oberstløjtnant Kjell Olausson.

Hvis man selv ønsker at lytte med, er dette muligt via Henrik Andersens facebook-profil - som kan findes ved at klike her.

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik