Frist for tilskud til ”Boundless”-kongressen nærmer sig // Jun 4, 2014

Danske delegater ved den internationale kongres i London i 2015 har mulighed for at søge om økonomisk tilskud til udgifterne. Men udsæt det ikke for længe. Fristen udløber den 30. juni 2014.


For uniformerede salvationister, der ønsker at deltage i den internationale kongres i London i juli 2015, er det stadig muligt at søge om tilskud til dækning af udgifter. Der er tale om et begrænset antal legatportioner på 5.000 kroner.

 

Søg via korpsleder inden 1. juli 2014

En begrundet ansøgning (med navn, adresse, telefonnummer og mailadresse) skal derfor sendes til hovedkvarteret via korpslederen - og være hovedkvarteret i hænde senest 1. juli 2014. Herefter tager et udvalg stilling til, hvem der tildeles legater, og alle få naturligvis svar på deres ansøgning.

 

150-års fejring

Kongressen, der har fået navnet ”Boundless”, bliver Frelsens Hærs 8. internationale kongres og finder sted de første fem dage af juli 2015, og mere end 16.000 mennesker fra hele verden ventes at deltage. Anledningen er, at den bevægelse, William og Catherine Booth grundlagde i 1865, som siden blev til Frelsens Hær, fylder 150 år. Rammerne bliver den store O2 Arena i Østlondon, den samme bydel, hvor forløberen for Frelsens Hær, Den Kristne Mission" opstod i 1865.

 

Få overblik over priser på fly og hotel

Der er rig mulighed for at deltage i den internationale kongres i London, uden at skulle betale overpris. Et overblik over priser på flybilletter kan eksempelvis findes på adressen: www.travelmarket.dk Via kongressens hjemmeside er det desuden muligt at finde frem til hoteller med et passende prisniveau.

 

Tilmelding sker online

Tilmelding til kongressen sker via adressen: WWW.BOUNDLESS2015.ORG , hvor der også findes en mængde informationer om begivenheden. Såfremt man søger tilskud til sin deltagelse, skal en sådan ansøgning dog indsendes, før man tilmelder sig kongressen.

Informationsmateriale er for længst udsendt til korpsene, ligesom man kan læse mere om ”Boundless” på kongressens hjemmeside: www.boundless2015.org




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik