General André Cox takker Frelsens Hærs frivillige i videohilsen // Dec 4, 2016

Mandag den 5. december er af FN udnævnt til international frivillighedsdag. I den anledning udtrykker Frelsens Hærs verdensleder general André Cox i en videohilsen stor påskønnelse og tak til de mange, der året rundt og verden rundt udfører et frivilligt arbejde i Frelsens Hær.


For at markere den frivillige indsats betydning og potentiale for Frelsens Hærs virke har general André Cox i år indspillet en kort video, hvor han takker mennesker fra alle dele af samfundet, som frivilligt stiller deres tid og ekspertise til rådighed for Hærens forgrenede arbejde.

- På denne dag tænker vi på jer og anerkender, at I gennem hele året har tænkt på andre, lyder det blandt andet i generalens hilsen, hvor han også fremhæver eksempler på den brede indsats, der udføres af tusinder året rundt. Lige fra fundraising over hjælp til frivillige til gademission og servering af mad.

- I udgør en vital del af vor hær, og derfor siger vi jer tak på denne dag - og altid, understreger generalen.

Videoen er tilgængelig fra Frelsens Hærs internationale facebook-side med en indbygget opfordring til at dele den videre i sit eget netværk. Adressen er: sar.my/facebook - man kan også skyde genvej ved at klikke her.

Videoen, der varer cirka to minutter, kan naturligvis også ses - og deles - lige herunder:

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik