Fødselsdagsfest - 40 år med genbrug på Gammel Kongevej // Feb 10, 2017

Tirsdag den 14. februar er det 40 år siden de første kunder trådte indenfor hos Frelsens Hærs genbrug på Gammel Kongevej 85, Frederiksberg. I dagens anledning kan kunder og gæster på tirsdag gøre deres entré via den røde løber. Samtidig har alle mulighed for at gøre en god handel, samt nyde kaffen og kagen til festlig hornmusik.


”Second hand shop”, ”Genbrugs shop”, “Genbrug med hjertet”, “Genbrug Vintage & Re-design”.

Teksten på facaden har skiftet navn i takt med tiden og skiftende trends - og tirsdag den 14. februar har brugt tøj i 40 år fået nye ejere og nyt liv på adressen Gammel Kongevej 85 på Frederiksberg. En begivenhed, der fra klokken 12.00 fejres med hornmusik, lagkage, konkurrencer og fødselsdagstilbud.

 

Fyrre, fed og fristende

Butikken åbnede i 1977 som en del af en omfattende lancering af Frelsens Hærs genbrugssalg, hvor iøjnefaldende rød-gule facader 10 år forinden var begyndt at skyde op i gadebilledet i mange danske byer. I en lang årrække havde man således et bredt udvalg af brugt tøj på hylderne på Gammel Kongevej.

Efter en omfattende ’makeover’ i 2010 antog butikken imidlertid sin nuværende form, hvor sortimentet primært kom til at bestå af unikt re-design - altså brugt tøj, der syes om til moderigtige kollektioner og eksklusive accessoires. Af samme grund fejres den runde fødselsdag under slagordet: ”Fyrre, fed og fristende” (se indbydelse nederst).

 

Fødselsdagstilbud

Konkret frister den friske fyrreårige med 40 procent rabat på butikkens klassiske Bumbag Basic i blødt skind og rem af gjordbånd (billedet her til højre) der normalt koster 350 kroner - altså en særlig fødselsdagspris på blot 210 kroner.

I butikken vil man i anledning af den runde dag også kunne finde stativer med tøj til frit valg 40 kroner.

Alle gæster, der vælger at benytte fødselsdagen til at gøre en god handel, deltager desuden i konkurrencen om et gavekort til 1000 kroner.

 

Velkommen

Hornmusikanter fra Frelsens Hær blæser 40-års fejringen i gang klokken 12.00, hvorefter kaffe, kage og kollektioner kan nydes så længe lager haves.

Læs mere om Frelsens Hærs re-design på adressen: redesign.nu - eller klik her.

Mød også Re-design i løbet af de nye afsnit af serien ”Fra yt til nyt”, der i disse uger sendes på DR1 hver tirsdag klokken 18.00.




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik