Beatles-fænomenet Strawberry Field indrettes til unge med udfordringer // Feb 17, 2017

Frelsens Hærs tidligere børnehjem, Strawberry Field i Liverpool, der blev gjort berømt af John Lennon-klassikeren, Strawberry Fields Forever, bliver nu indrettet som center for unge med udfordringer og indlæringsvanskeligheder.


Lanceringen af de nye planer for det sted, John Lennon benyttede som sit foretrukne legeområde som barn, bliver netop offentliggjort i dag på 50-årsdagen for beatles-hittets udgivelse den 17. februar 2017.

John Lennon voksede op hos sin tante, Mimi, i bydelen Woolton i det sydlige Liverpool, hvor også børnehjemmet Strawberry Field havde adresse. Her blev det tætbeplantede skovområde omkring hjemmet, et fredfyldt tilflugtssted i John Lennons rodløse opvækst.

Et højdepunkt for den kommende sanger og sangskriver var desuden Frelsens Hærs årlige sommerfest for områdets beboere i den store have. Her var John Lennon og tante Mimi altid at finde blandt gæsterne. Og så snart han kunne høre, at musikkorpset spillede, skyndte han på sin tante for ikke at komme for sent.

 

En dimension af det oprindelige formål

Det oprindelige hjem blev i begyndelsen af 1970'erne revet ned og erstattet af et nyt, som fungerede frem til 2005. Herefter har det været benyttet til gudstjeneste og bøn - hvilket også fortsat vil være en del af stedets tilbud.

Med de nye planer for den ikoniske adresse, tilføres både en dimension af det oprindelige formål og John Lennons personlige oplevelser - idet rammerne også fremover vil blive et trygt tilflugtssted for unge med udfordringer i livet.

 

Yderligere info

Læs mere om de nye planer og vision for Strawberry Field her.

Se en video om projektet herunder.

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik