Der blev spist og sunget sammen på Nørrebro // May 1, 2017

Den årlige event i uge 17 ’Danmark spiser sammen’, som har til formål at bekæmpe ensomhed og skabe fællesskab via spisearrangementer, bød i Frelsens Hær på Nørrebro på både velsmag og vellyd i korpsets seniorklub.


GDanmark spiser sammen - Perodt 60 mennesker havde taget imod invitationen til at spise sammen i Nørrebro korps den 25. april, hvor en stor gruppe ansatte og frivillige serverede en lækker middag bestående af flæskesteg og fløderand.

Herudover blev der budt på et særligt, musikalsk tilbehør, idet den kendte sangdu Lis og Per dukkede op og gav smagsprøver fra deres omfattende repertoire.

 

Formålet blev nåetDanmark spiser sammen - Lis og Per

Leder af Frelsens Hær på Nørrebro, Maj-Britt Lysgaard-Madsen kalder besøget af det kristne dansktop-par et ’højdepunkt’ og beskriver indtrykket fra dagen således:

- Der blev sunget med på de kendte sange, og der var mange glade smil, et glimt i øjet, en lille tårer i øjenkrogen, når gode minder vældede frem - og en stor umiddelbar glæde over at være sammen.

Med hensyn til det overordnede formål med ’Danmark spiser sammen’ - at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab på tværs af generationer og kulturer, konkluderer hun følgende:

- Det formål blev nået til fulde!




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik