Et år i bøn for Boundless - sammen og enkeltvis // Jun 20, 2014

Hemmeligheden bag en enhver succes er god forberedelse. En afgørende forudsætning for en vellykket international kongres den 1.-5. juli 2015 i London er, at den er forberedt i bøn. En anden er rettidig tilmelding.


Derfor lanceres en global bønnekampagne, ”Boundless - en hel verden i bøn,” som vil strække sig fra 1. juli 2014 frem til kongressens slutning den 5. juli 2015.

 

Danmark i bøn

Hvert land er blevet tildelt et tidsrum, hvor man opfordres til at bede ”non stop” for "Boundless". For Danmark gælder dette i fire dage i tidsrummet 29. januar til 1. februar 2015, hvilket der kommer nærmere information og materiale om fra afdelingen for Åndeligt Liv og Udvikling, når tiden nærmer sig.

 

Tilladt at tyvstarte

Man behøver imidlertid ikke begrænse sig til fire dages bøn, idet man allerede nu enkeltvis eller gruppevis har mulighed for at slutte sig til den globale bønnekæde - og gerne gennem hele forløbet.

Bønneemner og kalender fra det internationale hovedkvarter er således tilgængelig på dansk på FH Portalen under ”Ressourcer”.

Ønsker man yderligere inspiration til bønneoptakten til Boundless-kongressen, kan det være en idé at besøge adressen: http://www.salvationarmy.org/csld/boundlessprayer

 

Rift om pladserne - tilmeld dig nu

En forberedelse af mere praktisk karakter, er, at man ikke skal udsætte sin tilmeldelse til kongressen for længe.

Dels er sidste frist for at søge om legat-tilskud til udgifter under kongressen mandag den 30. juni 2014. Uniformerede salvationister kan søge om et begrænset antal legatportioner på hovedkvarteret (via korpsleder). Se tidligere omtale af dette i portalens nyhedsarkiv.

Dels er der kun 3.500 ledige sæder tilbage i O2 Arena i London, hvor mere end 16.000 delegater fra hele verden vil samles til kongressen næste år. Tøv derfor ikke længere, hvis du ønsker at deltage.

Tilmelding kan ske direkte via kongressens hjemmeside: www.boundless2015.org

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik