Landslejrens 120 børn og unge opfører musical - kom og oplev dem i Vojens // Jul 2, 2014

Fredag den 4. juli klokken 19.00 står 120 børn og unge på Frelsens Hærs landslejr bag en storslået musical på Vojens Idrætsefterskole. Kom til grill-hygge allerede klokken 17.00 og nyd en let anretning sammen med børnene og de unge, inden de går på scenen.


Frelsens Hær landslejr for børn og unge afholdes i år på Vojens Idrætsefterskole. Lejren tilbyder en række forskellige tilvalg, hvoraf flere på fredag smelter sammen til en storslået musical. Foruden de deltagere, der satser på at spille roller, medvirker både et gospelkor og en dansetrup i forestillingen, mens en hær af kreative aktører sørger for kulisser, kostumer, lyd og lys.
 

Alle er velkommen

Alle er velkomne til at overvære forestillingen, hvor tæppet går op fredag den 4. juli klokken 19.00. Efterfølgende er der konditori, hvor man kan købe kaffe/te og kage. Adressen er: Vojens Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens. Skolen er let at finde og er beliggende kort i afstand fra motorvej E45.

Der er fri entré.

 

Scenekunst på højt niveau

En del af de medvirkende børn og unge er til dagligt engagerede i Frelsens Hærs lokale musikliv rundt om i landet, så niveauet i såvel syngende replikker som i musik og dans er højt.

Foruden muligheden for at optræde på de skrå brædder har lejrdeltagerne i løbet af lejren, der har varet siden i søndags, haft mulighed for at udnytte skolens faciliteter til sport, leg og udeliv.

 

Sønderjylland er dejligt - og nemt at komme til

Gå ikke glip af lejrens højdepunkt, når de unge skuespillere, sangere og dansere giver smagsprøver på deres talenter på fredag. Sønderjylland er dejligt og nemt at komme til fra alle steder i landet.

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik