”Søg først Guds rige” // Dec 11, 2017

Templets mødesal var onsdag den 6. december fyldt af en talstærk og taknemmelig skare fra hele landet, som var mødt op for at tage afsked med Frelsens Hærs souschefpar i Danmark og Grønland de sidste godt tre år, oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill, der fra årsskiftet optager nye ordrer i England.


Som henholdsvis chefsekretær og territorial sekretær for Frelsens Hærs kvindearbejde i Danmark og Grønland har oberstløjtnanterne i de seneste tre år været afholdte skikkelser, som har tilført arbejdet meget godt og positivt, hvilket mange indlæg og indslag ved farvelmødet betonede.

Der var således glimt fra deres tjeneste rundt om i territoriet, hilsner fra Grønland og drillende hentydninger til de sproglige udfordringer. Sidstnævnte mundede ud i en særlig mundret udgave af sangen, ”Låv mi tender, låv mi svit”. Sangen blev afsunget, mens mange benyttede lejligheden til at udtrykke kærligheden konkret med overrækkelse af en rose.

 

 

Trods både roser og ros var det med ydmyghed og tak, det engelske par gav Gud æren, og samtidig opfordrede alle til trofast tjeneste for Gud.

Gillian Cotterill med et personligt vidnesbyrd om, hvordan hun som ganske ung valgte at sige ’ja’ til at lade sig bruge og sende i tjenesten for Gud. Et ja, der siden har ført til destinationer fra det nordlige Skotland til det sydlige England - og herfra videre til Danmark. Et land, som de begge er blevet glade for og vil tage gode minder med tilbage fra.

 

 

Vær trofaste disciple af Jesus

Med blandt andet en række bibelcitater fra Jesus bjergprædiken i Matthæus evangeliet fulgte Anthony Cotterill op med en opfordring til at altid at søge Guds rige først.

- Brødre og søstre, lad os være trofaste disciple af Jesus og søge Guds rige først, lød det blandt andet fra den afgående chefsekretær, som med henvisning til den unge Kong Josija i Det Gamle Testamente (2. Krøn. 34-35), som blot var 19 år, da han for alvor valgte at sætte Gud først, rettede Anthony Cotterill især sin appel til de unge.

(Se flere fotos fra farvelmødet efter artiklen).

 

Forenet nytårs og velkomstmøde

Fra januar 2018 vender oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill tilbage til London, hvor de fra april 2018 optager nye lederposter. Han som chefsekretær for Frelsens Hær i Storbritannien og hun som territorial sekretær for lederudvikling.

Fra samme dato overtager major Bobby Westmoreland posten som ny chefsekretær og major Anne Westmoreland det territoriale ansvar for Frelsens Hærs kvindearbejde. Sammen med major Steven Thoms som ny programchef bydes de velkommen ved et forenet nytårsmøde i Templet, Frederiksberg Alle 9 onsdag den 3. januar klokken 19.30. Mødeleder er oberst Hannelise Tvedt, og Templets musikgrupper medvirker. Der vil være kaffeservering i hall’en fra klokken 19.00.

 

Flere glimt fra farvelmødet herunder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik