Fotoudstilling med temaet ’mobilisering’ på Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London // Jan 22, 2018

Ved åbningen af en ny fotoudstilling i Galleri 101 på Frelsens Hærs internationale hovedkvarter (IHK) i London bad general André Cox en bøn om, at besøgende måtte få et indtryk af, hvordan Gud virker ’igennem helt almindelige mennesker’. Temaet ’mobilisering’ blev lanceret i 2017 og fortsætter i 2018.


Udstillingen, der har titlen Mobilising Moments viser øjebliksbilleder fra et års aktiviteter under parolen The Whole World Mobilising. Et globalt initiativ, der blev indledt i januar 2017 og udfordrede medlemmer og venner af Frelsens Hær verden rundt til at tjene mennesker i deres lokalsamfund. Et initiativ, der fortsætter i 2018.

Generalen udtrykte et håb om, at mennesker, der gæster udstillingen, ikke blot vil se nogle interessante fotos, men også vil blive inspireret til at selv at række ud til andre.

- Gud kalder os til at række ud til en verden, der desperat behøver hans kærlighed, sagde han.

 

Gadeevangelisation og praktisk tjeneste

Udstillingen er grupperet i otte temaer, der skildrer mobiliseringsfremstødet fra gadeevangelisation til praktisk tjeneste, samt billeder fra et særligt mobiliseringsfremstød med march og friluftsmøder, der i oktober 2017 fandt sted i London. Hvert tema er introduceret med relevante bibelvers.

Udstillingen er arrangeret af organiseret af IHK’s mobiliseringsteam, Ester Ellen Nelson og Laura Booth i samarbejde med Berni Georges og Kevin Sims fra IHK’s kommunikationsafdeling, der har ansvar for udstillinger i Café 101.

 

 

Se billederne online

Mange af billederne har indgået i en fotokonkurrence under temaet 'mobilisering' i efteråret, hvor de tre topplaceringer på en særlig måde fremhæves. Vinderbilledet (herover) viser frelsessoldaterne, Simba Mbiri og Mainga Milambo tilbyde forbøn på gaden i Lusaka, Zambia (fotograf: Chola Simwanza).

Blandt billederne er også en håndfund fra Danmark (et af dem kan ses herunder).

Udstillingen 'Mobilising Moments' kan ses i Gallery 101 på IHK fra mandag til fredag klokken 8.30-16.30 frem til den 15. februar. Alternativt kan billederne også ses online ved at klikke her.

 

Videoklip fra 2017

I tilknytning til udstillingen vises endvidere en række videoklip på storskærm med afsæt i temaet 'mobilisering' fra 2017.

Her kan man blandt høre den territoriale leder for Frelsens Hær i Danmark og Grønland, oberst Hannelise Tvedt læse opfordringen fra 1. Johannesbrev 4,7-17, der indledes med ordene: ”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.”

Videoen kan ses herunder.

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik