Generalen takker for Billy Grahams liv og tjeneste // Feb 24, 2018

Frelsens Hærs verdensleder, general André Cox har sendt et kondolencebrev til Dr. Billy Grahams efterladte efter det i onsdags blev meddelt, at den kendte evangelist er gået hjem til Gud 99 år gammel. I brevet udtrykker generalen sin anerkendelse af Grahams kraftfulde og virkningsfulde tjeneste og på en særlig måde evangelistens globale vækkelsesmøder, hvor utallige mennesker blev ledt til tro på Jesus Kristus. I forlængelse af dette understreger han Frelsens Hærs forpligtelse til at række evangeliet til andre, hvor og når muligheden opstår. Brevet er gengivet i dansk oversættelse herunder.


Til evangelisten Dr. William Franklin ’Billy’ Grahams familie!

Kære venner!

Det er med sorg, jeg har modtaget nyheden om jeres tab og vil gerne forsikre jer om min og min kone Silvias forbøn i sorgens tid.

Evangelist Dr. Graham var en inspirerende personlighed med en ekstraordinær tjeneste og passion for vækkelse. Jeg er overbevist om, at mange salvationister vil være taknemmelige for ham, og for hans betydning for deres personlige omvendelse-oplevelse. På verdensplan kan millioner af kristne reflektere over de globale fremstød, hvor så mange blev ledt til tro på Jesus Kristus.

Som prædikant og pastor og som præsidenters åndelige vejleder blev hans tjeneste bredt anerkendt.Jeg vil også hædre jeres fars forfatterskab, samt hans virke i radio, film og tv, hvilket ligeledes har vist sig kraftfuldt og virkningsfuldt gennem mange år. Hans bog, The Reason for my Hope: Salvation, er en overbevisende påmindelse om Guds frelsende nåde.

Frelsens Hær har på en særlig måde været påvirket af Billy Grahams oprettelse af Lausanne-bevægelsen for 40 år siden. Lausanne-pagten står som en standard-bærer for evangelisk kristendom, og det har været spændende at indgå i en bibelsk sammenhæng, som rækker ud til unge, etniske forskelligheder og kirkeledere.

Som opfølgning på Billy Grahams 95. fødselsdagsprædiken - In great need of a spiritual awakening - vil jeg endnu engang understreger Frelsens Hærs forpligtelse til at række evangeliet til andre, hvor og når muligheden opstår.

Vi takker for Billy Grahams liv og tjeneste, og vi beder om, at I må finde sand trøst i Frelserens nærvær, som jeres far elskede de så højt.

Må Gud velsigne jer.

André Cox

General




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik