Glimt fra optakt til højesterådet. Målet er at vælge Frelsens Hærs 21. general og nye verdensleder // May 17, 2018

De 111 officerer, som aktuelt udgør Frelsens Hærs højesteråd - High Council - mødes fra i dag i London for at vælge Frelsens Hærs 21. general og nye verdensleder. Efter fem år på posten pensioneres den nuværende verdensleder, general André Cox den 3. august.


Som i 2013 finder højesterådets møder sted på Renaissance Hotel i London. Et glimt fra den dagens optakt kan ses i et kort videoklip på Frelsens Hærs internationale facebookside: https://www.facebook.com/SalvationArmyIHQ

 

Den officielle velkomst til højesterådet finder sted lørdag den 19. maj i Westminster Central Hall i London lørdag den 19. maj. Velkomsten ledes af Frelsens Hærs stabschef, kommandør Brian Peddle og vil samtidig være den formelle afsked med general André Cox, samt kommandør Silvia Cox som verdenspræsident for Hærens kvindeorganisationer.

Mødet bliver livestreamet via Frelsens Hærs internationale facebookside: https://www.facebook.com/SalvationArmyIHQ og på adressen: www.salvationarmy.org/highcouncil2018 Her vil der også blive sendt live, når en ny general er valgt.

 

Højesterådet består af alle Frelsens Hærs territorialledere, samt officerer med rang af oberst eller kommandør som er kvalificeret til at deltage. Som territorialleder for Danmark og Grønland deltager oberst Hannelise Tvedt.

For ikke færre end 61 af deltagerne er det første gang, de indgår i højesterådet. Kvinderne udgør denne gang flertallet med 59 deltagere mod 52 mænd. Selvom det sandsynligvis bliver en af de 111 medlemmer af højesterådet, som bliver Frelsens Hærs næste general, er enhver aktiv officer i Frelsens Hær i princippet valgbar til posten som verdensleder.

 

Ønsker man at fordybe sig i processen omkring valg af general, er det indsigt at hente i en informativ skildring af general John Larsson ved at klikke her.




 


Kommende arrangementer

d. 08. Jul til 03. Aug 2019

Sommerlejre


d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik