Afsked med smil, stemning og stil // Aug 28, 2014

Frelsens Hærs ledelse fik både tak og venlige ord med på vejen ved tirsdagens farvelmøde i Templet. Ligesom de selv med smil og alvor formanede den danske hær til fortsat trofast tjeneste.


En fuldsat tempelsal fulgte obersterne Knud og Lisbeth Welander og oberstløjtnanterne Henrik og Lisbeth Andersen på vej, da de tirsdag i denne uge havde deres sidste møde som ledere for Frelsens Hær i Danmark.

 

Bryd ud af konformiteten og vær hverdagskristne

En anledning de benyttede til at udtrykke taknemmelighed, men også tilskyndelse til fortsat tjeneste for Gud og mennesker.

- Der er stadig brug for mennesker, der er villige til at bryde ud af konformitetens trygge rammer, så mennesker, der lever i mørke må se Guds lys, lød det således fra oberst Knud Welander, mens oberst Lisbeth Welander opmuntrede til at dele af sit eget med andre.

- Tak for alt, hvad I har delt med os. Jeg har følt mig som modtager i min tid i Danmark. Fortsæt med at dele - og fortsæt især med at dele troen og være hverdagskristne.

 

Hold ud og lad Gud fuldføre sin gerning

Oberstløjtnant Lisbeth Andersen mindede om løftet fra filipperbrevet 1,6 om at ”Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”

- Vi rejser herfra i den tro og tillid, sagde hun, mens oberstløjtnant Henrik Andersen fulgte op med en opfordring til også selv at fuldføre, det Gud kalder til. Med en farverig depeche fra DHL-stafetløbet dagen forinden som illustration, appellerede han indtrængende til, at enhver tager del i løbet og holder ud frem til målet for Guds trone.

 

Videre i international tjeneste

Knud og Lisbeth Welander har siden begyndelsen af 2013 bestridt posterne som henholdsvis landsleder, territorial præsident for kvindeorganisationerne og afdelingsleder for åndeligt liv og udvikling. De tiltræder begge ordrer på Frelsens Hærs internationale hovedkvarter fra 1. september.

Oberstløjtnanterne Henrik og Lisbeth Andersen har de sidste fem år gjort tjeneste i Danmark. Mens Henrik har haft ansvar som henholdsvis feltsekretær, programchef og chefsekretær, har Lisbeth haft ansvar som territorial sekretær for Frelsens Hærs kvindeorganisationer og som personalechef. De optager fra 1. september nye ordrer i det hollandske territorium

Se flere fotos fra farvelmødet herunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 25. May

Legoland


d. 31. May

HK lukket


d. 08. til 09. Jun 2019

Pinsestævne


d. 13. til 16. Jun 2019

Folkemødet


d. 14. Jun

Kursusdøgn



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik