Kadet Christoffer Wahl skal i praktik i Aarhus // Sep 5, 2014

To måneders praktik i Danmarks næststørste by vil indgå i kadet Christoffer Wahls officersuddannelse.


For cirka et år siden tog kadet Christoffer Wahl hul på uddannelsen som officer på Frelsens Hærs officersskole i Norge. Men inden længe kan han for en periode se frem til et gensyn med Danmark. I forlængelse af uddannelsens første teoretiske del indgår nemlig to måneders praktik, som for Christoffers Wahls vedkommende skal afvikles i hjemlandet.

 

Gunstigt og gensidigt udbytte

Praktikstedet er netop i formiddag blevet offentliggjort, og det står klart, at den danske kadet skal tilbringe sin praktikperiode i Aarhus. Praktikken vil finde sted i november og december 2014, som generelt er et par travle måneder for Frelsens Hær. Såvel korps som kadet har dermed udsigt til et gunstigt og gensidigt udbytte af forløbet.

 

Bliver en del af et team

Frelsens Hær i Aarhus er et korps i en positiv udvikling med mange tilbud på programmet og en bred berøringsflade. Christoffer Wahl vil således blive en del af et team, bestående af korpsets ledere, majorerne Edel og William Bjarkam, assisterende korpsleder løjtnant Nathanaël Münch samt familiekonsulent Vivian Risager.

Christoffer Wahl er en del af kadetsessionen ”Nådens forkyndere”, som udnævnes til officerer i sommeren 2015.




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik