Ny ledelse er kommet godt fra start // Sep 12, 2014

Oberst Hannelise Tvedt, samt oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill havde første arbejdsdag den 1. september, så de indledende manøvrer er gjort for længst. Onsdag i denne uge fulgte så en festlig og højtidelig velkomst - og fornemmelsen af et lederteam, der er kommet godt fra start.


Forud for den formelle indsættelse som henholdsvis ny landsleder, ny chefsekretær og ny national sekretær for kvindearbejdet, bød dagen på en knap så formel sammenkomst, hvor Frelsens Hærs nye ledere mødtes med officerskorpset og ledere for Hærens forgrenede arbejde.

Med symbolske gaver som t-shirts fra sommerlejre, tegninger fra Frelsens Hærs børneinstitutioner og håndlavede produkter fra re-design og Others - overbragt af engagerede nøglepersoner - blev noget af bredden i den danske Frelsens Hær præsenteret.

 

Gensidigt ansvar

Den formelle indsættelse onsdag aften blev foretaget af kommandørerne Hans og Marja van Vliet fra Holland i en velbesøgt tempelsal.

Med forbøn og forpligtende ord under Frelsens Hærs fane blev ansvaret for Frelsens Hærs arbejde i Danmark overdraget til de nye hærchefer, ligesom den hollandske kommandør understregede den danske Hærs ansvar for dets ledere.

- I må slutte op om dem, især med jeres forbøn, indprentede han med et indbygget ønske om en hørbar respons fra salen - der straks kvitterede med et overbevisende ”amen”.

 

Mød de nye ledere på lørdag

I forlængelse af begivenhederne i hovedstaden er det muligt at møde Frelsens Hærs nye landsledelse personligt ved endnu et velkomstarrangement, der finder sted lørdag den 13. september med velkomstmøder kl. 13.00 og 16.00 i Frelsens Hær, Grønnegade 7 i Horsens.

Møderne ledes af major John Wahl og akkompagneres af Horsens Hornmusikkorps og Aalborg sangkor. Undervejs serveres kaffe og kage.

Herunder ses lidt flere fotos fra onsdages festivitas.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 


Kommende arrangementer

d. 31. Aug

Gården i Hvidovre 100 års jubilæum


d. 06. til 08. Sep 2019

LUT


d. 07. Sep

NUR


d. 09. til 10. Sep 2019

Kursus for nye korpsledere


d. 11. Sep

Institutionslederdag - AFLYST



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik