Fællesbøn for Østdanmark i Nakskov // Sep 17, 2019

Lørdag den 5. oktober indbydes alle officerer og soldater øst for Storebælt til fællesbøn. Arrangementet finder sted i Nakskov korps og vil have fokus på Frelsens Hærs arbejde på Sjælland, Lolland og Bornholm. Pris for forplejning er 50 kroner, og tilmeldingsfrist er den 2. oktober. Arrangør er afdelingen for Åndeligt Liv og Udvikling (ÅLU), der også er initiativtager til en landsdækkende bønnekæde. Yderligere info om begge dele herunder.


 

 

Bliv en del af bønnekæden

Bøn baner vej for sejr og fremgang i den åndelige kamp. Derfor er der brug for, at bøn får en mere central plads.

Det er dem, som beder, der kan ændre forholdene. Hvis Frelsens Hær skal kunne leve videre og opfylde sit guddommelige kald, er den eneste vej frem bøn og atter bøn.

Derfor kalder vi forbedere blandt frelsessoldater, officerer og andre, som er fast besluttede på at bruge tid på forbøn.

Vi har brug for mænd og kvinder, unge og gamle, der ønsker at tage bønneansvar for deres eget lokalområde, deres korps og deres land.

 

Bønneemner:

  • Vi beder om, at mennesker skal blive frelst.
  • Vi beder om vækkelse i vort land.
  • Vi beder for den unge generation.
  • Vi beder for frelsesofficerer og åndelige ledere.
  • Vi beder om visdom til bedre at kunne forvalte de ressourcer, vi har til rådighed i Guds rige.

 

Kontaktoplysninger:

Som en forbeder kan du være med til at ændre forholdene og påvirke fremtiden. Tilmeld dig ved at sende dine kontaktoplysninger til oberstløjtnant Bo Jeppsson via e-mail: Den-AandeligtLivOgUdvikling@den.salvationarmy.org

 

'Ilden skal til stadighed holdes brændende på alteret, den må ikke slukkes'. (3. Mos. 6,6).




 


Kommende arrangementer

d. 23. Oct

Korpslederdag - Vest


d. 25. til 27. Oct 2019

Forvandlet


d. 03. Nov

Roskilde Korps 130 års jubilæum


d. 09. Nov

NUR


d. 22. til 24. Nov 2019

Forvandlet



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik