To nye soldater i Valby // Dec 16, 2014

Den ene tog skridtet efter flere års gang i korpset, mens den anden traf beslutningen efter mange gange at have passeret korpset udefra.


Ved gudstjenesten søndag den 7. december havde Frelsens Hær i Valby den glæde at indvie to nye soldater.

 

Kaldet voksede frem

Den ene, Ella Nygaard, har været aktiv i Valby korps i flere år. Dels som frivillig i Åbent Hus og Mandagstræf. Dels som trofast deltager i korpsets bibel- og bønnegruppe. Hun har især gennem det seneste år oplevet, at Gud ledte hende til at tjene ham som soldat.

 

Fra undren til indvielse

Den anden, Mia Lindblad, havde mange gange gået forbi korpsets bygning med sin veninde og undret sig over, hvad det var for en kirke, der lå på hjørnet af Valby Langgade. En dag, i begyndelsen af 2014 besluttede hun sig for at finde ud af det og dukkede op ved en gudstjeneste. Siden har hun været en fast deltager ved både gudstjenesterne og de unges fredagsklub.

Mia har haft mange oplevelser med Gud ved bodsbænken og dér oplevede hun også en dag, at Gud kaldte hende til at blive soldat.

 

Blindhed ingen barriere

At Mia er blind, har ikke været en barriere for at blive en del af korsets liv. Og efter mange måneder tilbagelægger hun uden problemer den lange tur fra sit hjem til korpset - som hun ikke længere går forbi.

- Vi priser Gud for begge vore nye soldater, lyder det fra korpslederen, major Steven Thomas.




 


Kommende arrangementer

d. 27. Apr

Sangerstævne


d. 04. May

Bønnedag i Esbjerg


d. 07. til 09. May 2019

Løjtnantskursus


d. 11. May

NUR


d. 25. May

Legoland



 

 

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org | Privatlivspolitik