Større ting, større ting,
Herre, hør os, giv os tro,
tro for større ting.
Tonerne flød fyndigt fra de blanke messinghorn, mens sangen løftede sig fra tempelsalen. Med akkompagnement fra Templets Musikkorps indledte den sangbare bøn tirsdagens velkomst- og indsættelsesgudstjenesten for oberstløjtnant Sandra Stokes som ny øverstkommanderende.
Blandt sangstemmerne anedes svagt den engelske accent fra den canadiske leder, der fremover skal ’sætte tonen’ for Frelsens Hær i Danmark og Grønland. En tone, der med en bøn om ’større ting’ både indrammede samværet og aftens budskab.
På et charmerende mix af dansk og engelsk blev det endvidere fastslået, at Guds rige hverken er begrænset af sprogbarrierer eller kulturkløfter – fordi Gud taler til vor ånd.
”Den Gud, der kaldte mig, er trofast, og han er ikke bundet af sprog, kultur eller land, og det fantastiske er, at han fortsat taler, proklamerede den nye hærchef således med smil og overbevisning i stemmen.
Kristi kærlighed og glædelig forventning
Den formelle indsættelse af Frelsens Hærs nye territorialleder blev ligeledes foretaget i en ånd af fremtidstro og forventningsglæde.
Med Frelsens Hærs norske territoriallederpar, kommandørerne Knud og Lisbeth Welander som repræsentanter for general Lyndon Buckingham blev ansvaret således ikke blot overdraget med forbøn og forpligtende ord – men også med en opmuntring til forsamlingen om at ’at tage imod den nye leder med Kristi kærlighed og glædelig forventning’.
”Jeg opfordrer alle frelsessoldater i Danmark og Grønland til at tage imod jeres nye leder med Kristi kærlighed og glædelig forventning. Støt hende i bøn og følg hendes lederskab med modig tro og urokkelig hengivenhed til Kristus,” lød det blandt andet sammen med varme hilsner fra Frelsens Hærs verdensleder.
Beskeden størrelse – stor indflydelse
Både i sang og tale blev det samme tema indkredset under samværet.
Blandt andet af major Eva Welander, der på territoriets vegne overbragte en hilsen og bød Sandra Stokes velkommen til et territorium, der trods sin beskedne størrelse har stor indflydelse – og som rent geografisk breder sig helt til Arktis, hvor Danmark og Canada i et positivt og fredsommeligt naboskab deler den lille klippeø, Hans Ø.
Et eksempel på god sameksistens og gæstfrihed, der ligeledes kendetegner mentaliteten i den sydlige del af Rigsfællesskabet.
Et uafsluttet projekt
I sin prædiken tog Sandra Stokes afsæt i Filipperbrevet kapitel 1,6, hvor Paulus beskriver kristenlivet som et uafsluttet projekt:
”Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”
Skriftstedet beskrev hun som sit personlige ’livord’, der havde fulgt hende gennem alle årene som officer – både som en selverkendelse og en opmuntring – fordi Gud aldrig bliver færdige med os.
”Når jeg dag for dag giver Helligånden adgang til mit hjerte, så reformerer og transformerer han mig til det, han vil,” sagde hun og konverterede herefter pointen til et personligt spørgsmål til sine tilhørere:
”Frelsens Hærs arbejde begyndte i Danmark i 1887 og i Grønland i 2012. Hvornår begyndte Gud sit arbejdet i dit liv? Det er en proces. Han som begyndte sit gode værk i dig, længes efter at fuldende det, indtil vi skal se ham ansigt til ansigt.”
Med denne indbyggede appel sluttede gudstjenesten omtrent, hvor den begyndte – med en opmuntring til at være med i det Gud gør. I tro på, at Gud stadig arbejder, i tro på, at der stadig er mere i vente – i tro for større ting.
Se flere glimt fra velkomstgudstjenesten herunder:
