Mandag den 16. marts blev der sagt tak for lang og trofast tjeneste, da kolleger og venner var samlet på Frelsens Hærs hovedkvarter for at markere, at major Else Marie Sørensen går på pension efter 44 år som officer.
Ved udgangen af denne uge har hun sin sidste arbejdsdag. Herefter venter en velfortjent ferie før og efter påske, inden hun fra 1. maj officielt træder tilbage og ind i pensionisttilværelsen.
Arrangementet på hovedkvarteret fandt efter Else Maries ønske sted i en mindre kreds af kolleger, som hun gennem det seneste lille årti i København på forskellig vis har haft en arbejdsrelation til. En kreds, der imidlertid kun udgør et lille udsnit af det store netværk af mennesker, hun har mødt og tjent gennem sit mangeårige virke i Frelsens Hær.
Et kald, der begyndte i en bybus
Historien om Else Marie Sørensens tjeneste begyndte allerede før hendes officersudnævnelsen fra den norske officersskole i 1981.
Ved sammenkomsten aflagde hun således sit vidnesbyrd om, hvordan bevidstheden om hendes kald voksede frem under en bybustur i Aarhus. Destinationen var et bibelstævne for unge i påsken, og her sagde hun ja til at følge Jesus – og siden ja til at blive officer.
Allerede som 20-årig tog hun således det næste store skridt. I 1979 rejste hun fra sit hjemkorps i Vejle til Frelsens Hærs officersskole i Oslo, hvorfra hun to år senere blev udnævnt til løjtnant og udsendt til en mangefacetteret officerstjeneste.
Hun har således i årenes løb haft ikke færre end 23 forskellige opgaver rundt omkring i Danmark – både på korps, i socialt arbejde og på hovedkvarteret. Det har ført til mange opbrud og nye begyndelser, men også en stor horisont og bred kontaktflade.
”Det er blevet til et galleri af både glæder og udfordringer, men også til et vidnesbyrd om Guds trofasthed,” som hun selv udtrykte det.
Efteruddannelse og nye udfordringer
Undervejs har Else Marie også både fagligt og kulturelt grebet muligheden for at udvide sin horisont og høste ny inspiration. En efteruddannelse som diakon på Institut for Diakoni og Sjælesorg Filidelfa i Dianalund i 2010 førte således til et syvårs virke i Norge, hvor hun først arbejdede i slumarbejdet i Bergen og senere blev divisionssekretær i centraldivisionen i Oslo.
Opholdet blev endnu et kapitel i en tjeneste præget af viljen til at sige ja, når nye opgaver kaldte.
Taknemmelighed og opmuntring
Ved gårsdagens markering på hovedkvarteret overrakte Frelsens Hærs landsleder oberstløjtnant Sandra Stokes det officielle pensioneringscertifikat til Else Marie og takkede for den mangeårige indsats.
Samtidig lød der også en opmuntring til at holde fast i den indvielse til Gud, som har været drivkraften gennem de mange års tjenesten.
Samlingen blev ledt af chefsekretær, major Hanne Wahl, mens divisionschef for Vestre Division, major Jens Nielsen, ledte an i en bøn for Else Marie og hendes kommende livsafsnit.
Anekdoter og anerkendende ord
Da kaffekopperne kom på bordet, blev ordet givet frit, og flere kolleger greb ordet og delte varme hilsner og små, humoristiske anekdoter fra fællesoplevelser gennem årene.
Mellem smil og latter lød ligeledes en tydelig anerkendelse af en lang og tro tjeneste, hvor Else Marie har holdt fast – også i perioder, hvor tjenesten har været krævende.
Tilbage til rødderne – med Guds fred
Sammenkomsten sluttede med fællessang. Valget fald på den sangbare udgave af Frans af Assisis bøn ’Gør mig til redskab for din fred’ – hvilket var Else Maries ønske.
Ordene om at være et redskab for fred og om, at ’det er ved at give, at vi får’, blev på den måde stående som en stille sammenfatning af et langt liv i tjeneste – fyldt med talrige mennesker, opgaver og erfaringer.
Når Else Marie efter sin pensionering flytter til Fredericia, vender hun samtidig tilbage til rødderne. Her vil hun således igen tilslutte sig Frelsens Hær i Vejle – det samme korps, hvorfra hun i 1979 drog ud i tjenesten. Selvom et nyt kapitel åbnes, bæres kaldet, der lød på en bybus i Aarhus, således fortsat videre.
Se flere glimt fra pensionerings-sammenkomsten herunder.
