Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Australien territorium.

Bønnefokus 6. – 12. april 2026
Australien territorium
Territorialleder: Kommandør Miriam Gluyas

Bønneemner:

Tak til Gud:

  • for Jesu fortsatte virke og Helligåndens berøring over hele Australien. Bed fortsat høstens Herre sende arbejdere, for høsten er stor.
  • for den tillid, lokalsamfund, myndigheder og gavmilde donorer viser Frelsens Hær i Australien. En velvilje, der dagligt gør os i stand til at formidle praktisk hjælp og håb med Jesus i centrum til tusindvis af mennesker.
  • for forvandlede liv gennem hele bredden i vor tjeneste – fysisk, følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt.
  • for alle vore officerer, soldater, ansatte og frivillige, som trofast tjener i alle dele af vores holistiske og integrerede mission. Alt er tilegnet Herren, idet vi søger at have Jesus i centrum, være ledet af Ånden og med synligt håb. Det gælder alt fra ældrepleje, katastrofehjælp, beskæftigelsesindsats, arbejde i korps og lokalsamfund, genbrugsbutikker, missionsteams, innovation i frontlinjen samt medarbejdere på THK og DHK – som alle arbejder sammen om at formidle budskabet om Jesu kærlighed.
  • for kapellaner og ledere, der lever nær Jesus og bringer trøst, mod og håb.
  • for lanceringen af The Way i hele landet, som hjælper vort folk til at fokusere på bøn, discipelskab, evangelisation, åndelig kamp og fælles mission. Bed om, at Gud i årets løb må styrke vore soldater og troende til det, der ligger foran.
  • for liv, der er blevet forvandlet gennem Employment Plus. Vi har set mennesker overvinde afhængighed, sygdom og modgang. Vi er taknemmelige for praktisk sjælesorg i kriser og tragedier, fælles julehjælpsindsatser, nye tiltag, meningsfuld beskæftigelse og genoprettet håb i fjerntliggende områder.
  • for, at evangeliet bærer frugt i tværkulturelle fællesskaber over hele landet.
  • for den fantastiske medarbejderstab i Frelsens Hær i Australien og for de mange liv, der hver dag forvandles gennem en omsorgsfuld mission.
  • for rapporter fra vore plejecentre om beboere, der genfinder troen, mennesker, som tager imod Jesus for første gang og for voksende gudstjenestefællesskaber. Vi takker Gud for fem nye kappelaner i ældrearbejdet, som tiltræder i 2026.
  • for Christmas Reflections i mere end 400 genbrugsbutikker, hvor kunder og frivillige inviteres ind i lokale korpsfællesskaber og møder Jesus.
  • for vore medarbejdere, der blev mobiliseret, og for vores indsats efter masseskyderiet ved Bondi Beach. Vore ansatte stod i frontlinjen med rådgivning og traumehjælp samt fortsat støtte i månederne efter. Frelsens Hær over hele landet samledes i bøn og gav mennesker mulighed for at sørge og mindes.
  • for vore beredskabs- og genopretningsteams, som trofast tjener lokalsamfund under brande og andre katastrofer.
  • for børn og unge, der møder Jesus, samt for trofaste ledere og frivillige, som vandrer sammen med dem – fra nationale arrangementer til lokale initiativer og fællesskaber.

Bøn til Gud:

  • om visdom, dømmekraft og mod, idet Frelsens Hær i Australien fortsat foretager strategiske forandringer og omstruktureringer. Bed om en dybere forståelse af en holistisk, integreret mission, der tjener hele mennesket og hele samfundet.
  • om enhed i Kristus i hele territoriet, så vor indbyrdes kærlighed bliver et stærkt vidnesbyrd.
  • om vækkelse og åndelig fornyelse. Bed om en ny udgydelse af Helligånden i alle fællesskaber og tjenester.
  • om åbne hjerter, der er villige til at lytte og være lydhøre mod Guds stemme samt om kærlighed til Bibelen.
  • om flere officerer, soldater, ansatte og frivillige. Bed med afsæt i Lukas 10,2 – især for unge, som modigt svarer på Guds kald.
  • om visdom, ydmyghed og åndelig styrke for nuværende ledere samt om nye ledere, der rejser sig og udvikles.
  • for beboere og medarbejdere i ældreplejen, at de må møde Jesu kærlighed, og at flere må kaldes til kapellan-tjeneste her.
  • om, at genbrugsbutikker og andre initiativer fortsat må blomstre og skabe tydelige veje ind i lokale fællesskaber og tjenester.
  • for mennesker, der søger arbejde, kæmper med afhængighed, sygdom eller ensomhed. Bed for kapellaner i krise- og traumesituationer og for dem, der rejser langt for at formidle håb til fjerntliggende områder.
  • om beskyttelse for territoriet. Proklamér, at intet våben, der rettes mod os, skal få fremgang, idet vi står fast mod det onde.
  • om åndelige øjne og ører, der er åbne for Guds ledelse – især i nye missionsindsatser og blandt unge.
  • for unge i Australien – og at vi må høre klart fra Helligånden, hvordan vi skal tjene dem og dele evangeliet med dem, der endnu ikke kender Gud.
  • om, at alle, der møder vort arbejde og korpsfællesskaber, må erfare Jesu kærlighed og barmhjertighed, opleve Helligåndens kraft og vokse i helliggørelse og håb.
  • om, at vi trofast må forvalte de unges nådegaver, lade os udfordre og inspirere af deres mod samt værdsætte deres unikke bidrag. Bed imod isolation, frygt og ensomhed.
  • om, at vort arbejde må skabe enkle og autentiske veje til, at unge kan udforske troen på Jesus, og at de må opleve tillid og støtte fra ledelsen.
Scroll to Top