Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Norge, Island og Færøerne territorium.
Bønnefokus 1. – 7. juni 2026
Norge, Island og Færøerne territorium
Territorialledere: Kommandørerne Knud og Lisbeth Welander
Bønneemner:
Tak til Gud:
- for de unge, der vokser op i Frelsens Hær i Norge, Island og på Færøerne.
- for de muligheder, vi har for at tjene vort samfund – særligt mennesker, som oplever udfordringer i livet.
- for den støtte og tillid, vi møder fra mennesker, myndigheder og samarbejdspartnere.
- for de fem aspiranter, som er blevet optaget på officersskolen og påbegynde deres uddannelse til august i år.
Bøn til Gud:
- for de unge i Frelsens Hær i vort territorium, at de hver enkelt må være bevidst om deres store værdi for Gud og for os. Bed om, at vi må have visdom til at elske og lytte til dem, så de kan vokse og erkende deres betydning – både nu og i årene fremover.
- om, at nye mennesker – børn, unge og voksne – må komme til os, føle sig hjemme, lære Jesus at kende, blive disciple og blive medlemmer af Frelsens Hær.
- for alle, som kommer i vores sociale tilbud og korps for at søge hjælp – særligt i denne tid med stigende leveomkostninger. Bed om, at de må føle sig værdsatte og set.
- om hjælp til at åbne vores fællesskaber for immigranter og flygtninge samt at styrke vort engagement i at tjene i andre landet end vore egne.
- for alle officerer, ansatte og frivillige, som tjener mennesker i frontlinjen. Vi beder om mod, styrke og velsignelse.
- for officersskolen og de nye kadetter, som her påbegynder deres officersuddannelse til efteråret. Må Gud bruge dem som opmuntring til andre til at søge Guds plan for deres fremtid.
- for Frelsens Hær verden over og for vore samarbejdspartnere, der tjener i projekter rundt omkring i verden.

