Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Filippinerne territorium.
Bønnefokus 24. – 30. november 2025
Filippinerne territorium
Territorialledere: Obersterne David og Elsa Oalang
Bønneemner:
- Bed om genopretning for familier, der er blevet ramt af katastrofer. I løbet af de seneste måneder er en række områder blevet ramt af kraftige tyfoner og ødelæggelser. På et tidspunkt blev landet sågar ramt af tre tyfoner i træk. En kraftig tyfon ramte således i begyndelsen af november provinsen Cebu, blot få uger efter, at det samme område var blevet ramt af et jordskælv med en styrke på 6,9. Begge dele kostede menneskeliv og ødelagt ejendom.
- Territoriet har mangel på aktive officerer. Bed om, at flere unge vil svare på kaldet til officerstjeneste.
- Bed for territoriets successionsplan, samt for uddannelse af ledere på alle niveauer af tjenesten. Begge emner indgår i territoriets 10 topprioriteter.
- Bed for økonomisk bæredygtighed. Må Gud velsigne territoriets forretningsmæssige initiativer, og må indsatsen for givertjeneste og en gavmild livsstil fortsat blive en del af enhver soldats og officers åndelige praksis.
- Bed for gennemførelsen af den territoriale strategiplan.

