Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Singapore, Malaysia, Myanmar og Thailand territorium.

Bønnefokus 26. januar – 1. februar 2026
Singapore, Malaysia, Myanmar og Thailand territorium
Territorialledere: Obersterne Richard og Ann Borrett

Bønneemner:

Tak til Gud:

  • for engagement og entusiasme hos alle, der er involveret i vore korps og centre i de fire lande.

Bøn til Gud:

  • om, at vi – idet vi tager vort nye territoriale tema On Earth as it is in Heaven til os – må se Guds vilje ske i og gennem vores tjeneste.
  • om, at alle arrangementer og initiativer, der er planlagt for 2026, må bringe Gud ære og føre flere mennesker ind i hans rige.

Singapore

Tak til Gud:

  • for hans fortsatte trofasthed og omsorg i hele vort territorium – og for de mange liv, der bliver berørt gennem vore korps, centre og sociale indsatser i lokalsamfundene.

Bøn til Gud:

  • for de aktuelle sociale og samfundsrettede tjenester – særligt dem, der rækker ud til fattige, marginaliserede og migrantfællesskaber, så de fortsat må afspejle Guds omsorg og føre til forvandling.

Malaysia

Tak til Gud:

  • for gavmilde donorer og nye initiativer. Vi er dybt taknemmelige for de generøse donorer, som har gjort det muligt at iværksætte nye initiativer i Frelsens Hær i Malaysia, herunder Project RISE (Refugee Integration School Effort), der tilbyder undervisning til flygtningebørn, og Project HEAL, som tilbyder skolefritidsordning og tryg forplejning til udsatte børn. Disse projekter er ikke blot programmer – de er livliner for sårbare samfund. De repræsenterer håb, værdighed og muligheder for dem, der ellers kunne blive glemt. Vi takker Gud for at røre ved menneskers hjerter til at give og for at åbne døre, så hans kærlighed kan komme til udtryk på praktiske og livsforvandlende måder.

Bøn til Gud:

  • om åndelig fornyelse i alle korps og missionsstationer. Vores dybeste længsel er en ny udgydelse af Helligånden over hvert eneste korps og hver missionsstation i regionen. Vi beder om, at hjerter må blive fornyet med passion for Kristus, at tilbedelsen må være levende og ægte, og at liv må blive fuldt overgivet til Guds vilje. Fornyelse begynder med bøn og ydmyghed, og vi beder om, at enhver leder og hvert medlem oprigtigt må søge Gud, vende sig bort fra selvtilfredshed og omfavne et liv i hellighed og mission. Må denne fornyelse sætte gang i en bevægelse, der ikke blot påvirker vore korps, men også vore lokalsamfund og mere til.
  • om enhed blandt ledere i tjenesten. I en verden, der ofte trækker os mod splittelse og distraktion, beder vi om enhed blandt ledere i tjenesten. Må enhver beslutning, enhver samtale og enhver plan blive ledt af og have et perspektiv på Guds rige – mindre af verden og mere af Kristus. Enhed betyder ikke ensartethed, men et fælles engagement i Guds mission og en villighed til at tjene sammen i ydmyghed og kærlighed. Bed om, at lederne må opmuntre hinanden, løse konflikter med nåde og holde blikket fæstnet på Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender.

Thailand

Tak til Gud:

  • for vellykkede åndelige retræter for soldater, som er blevet afholdt i Bangkok, Chiang Rai og Chiang Mai.
  • for soldater, der for nylig er blevet indviet og som gør det muligt for nye indsatser i Thailand at udvides.

Bøn til Gud:

  • for vort initiativ i Thailand om at etablere et socialt center.

Myanmar

Tak til Gud:

  • for det arbejde, der udføres af alle vores korps og centre i Myanmar – og i særdeleshed for kvindearbejdet. Ofte under meget vanskelige og usikre forhold fortsætter de med at række ud til familier for at yde både materiel hjælp og åndelig velsignelse.
  • for hans beskyttelse, idet korps og centre fortsat tjener i hans navn.

Bøn til Gud:

  • om stabilitet i landet – om fredelige valg og en stabil regering.
  • om, at vores officerer, soldater og venner må opleve stadig energi, entusiasme og glæde i Herren, mens de tjener under vanskelige forhold.
  • om, at vores officielle sociale registrering i Myanmar snart må blive færdiggjort, så missionen kan udvikle sig, og vi højere grad kan møde landets behov.
Scroll to Top