Frelsens Hær deltog i markeringen af 80-året for FN’s første generalforsamling i Methodist Central Hall i London. En mindegudstjeneste med både tilbageblik og et udtryk for fremtidshåb.
Den 17. januar 2026 blev FN’s historiske begyndelse markeret med en højtidelig gudstjeneste i Methodist Central Hall i Westminster, London. Gudstjenesten bar overskriften ’At bygge vores fælles fremtid’ og blev afholdt til minde om den 10. januar 1946, hvor repræsentanter fra en krigshærget verden samledes netop her til FN’s allerførste generalforsamling.
Det var i denne metodistkirke i hjertet af London, at 51 lande trådte sammen i forsøget på at skabe en ny international orden baseret på dialog, samarbejde og fred – blot få måneder efter afslutningen på 2. Verdenskrig. Først senere fik De Forenede Nationer et permanent hovedkvarter i New York, hvor FN-bygningen på Manhattan stod færdig i 1952.
Centrale repræsentanter fra Frelsens Hær
Frelsens Hær var blandt de deltagende organisationer ved mindegudstjenesten. Foruden Frelsens Hærs internationale ledere, general Lyndon og kommandør Bronwyn Buckingham, deltog således Frelsens Hærs internationale sekretær for økumeniske relationer, kommandør Jane Paone samt sekretær for kommunikation og koordinator for retfærdighed og forsoning i det britiske og irske territorium, oberstløjtnant Nick Coke – sammen med en bred kreds af kirkelige og politiske ledere.
Gudstjenesten samlede blandt andre FN’s generalsekretær António Guterres, formand for FN’s generalforsamling Annalena Baerbock og Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Edinburgh. Derudover deltog ministre, diplomater, civilsamfundsrepræsentanter, ledere af trossamfund, studerende og andre kirkegængere.
Et eksempel på religiøse institutioner potentiale i internationale spørgsmål
Da FN’s generalforsamling første gang mødtes i 1946, var London stadig præget af krigens ødelæggelser. Methodist Central Hall åbnede dengang dørene for verdenssamfundet, da kirkens ledelse og menighed stillede bygningen til rådighed for delegaterne. Det var et bevidst og stilfærdigt bidrag til fredsarbejdet – og samtidig rammen om den første internationale konference, der blev transmitteret globalt.
Denne historiske handling blev fremhævet som et eksempel på, hvordan religiøse institutioner kan spille en konstruktiv rolle i internationale sammenhænge.
Mindehøjtidelighed, håb og trøst
Gudstjenesten indledtes med salmen “All my hope on God is founded”, hvorefter kirkens forstander Tony Miles bød velkommen. Programmet omfattede videopræsentationer, bønner og korsang, ligesom der blev holdt et mindeøjeblik for de mange mennesker, der har mistet livet i FN’s tjeneste gennem organisationens 80-årige historie.
Den kommende ærkebiskop af Canterbury, Dame Sarah Mullally, læste trøstende og håbefulde ord fra Esajas’ Bog om kaldet til at bringe håb til de fattige og undertrykte: ”Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren…” (Esajas Bog 61,1-9 og 11).
Opråb mod mismod trods udfordringer
Hovedtemaet for dagen var refleksion – men med et klart fremadrettet håb. Det kom blandt andet til udtryk i et indlæg fra Lord Hannay of Chiswick, Storbritanniens FN-ambassadør i årene 1990–1995, som advarede mod at give efter for pessimisme i en tid præget af globale kriser.
Dette perspektiv blev yderligere uddybet i prædikenen fra den nyligt fratrådte katolske ærkebiskop af Westminster, kardinal Vincent Nichols. Han pegede på, hvordan frøene i netop denne bygning for 80 år siden blev sået til en ny global ramme med et fælles håb om varig fred. Samtidig understregede han kirkens rolle som et fristed, hvor visioner om retfærdighed og barmhjertighed kunne tage form.
Men prædikenen rettede også blikket mod nutiden. Kardinal Nichols takkede FN’s fredsbevarende styrker, men rejste samtidig spørgsmål om, hvordan verden i dag bør håndtere krig, klimaforandringer og de udfordringer, der følger med en digital tidsalder. Han stillede det centrale spørgsmål: Hvordan kan den ånd genoplives, som engang fandt sit udtryk netop her?
Med henvisning til Paulus’ ord om ydmyghed og gensidig respekt fra Romerbrevet 12,16: ”Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab”, opfordrede han til handling og betonede behovet for fortsat dialog og fornyelse af internationale institutioner for at skabe varig fred og medfølelse med de fattigste.
Relevans i en stadig mere kompleks verden
I dag består FN af 193 medlemslande og rummer en enorm kulturel og religiøs mangfoldighed. Selvom verdens udfordringer er blevet mere komplekse, er ønsket om sikkerhed og frihed for almindelige mennesker grundlæggende det samme som ved FN’s oprettelse i 1946.
Efter gudstjenesten fortsatte markeringen med paneldebatter og oplæg, der satte fokus på FN’s betydning i dag og i fremtiden – særligt i forhold til, hvordan organisationen kan forblive relevant for yngre generationer. Blandt oplægsholderne var Annalena Baerbock samt den britiske fysiker professor Brian Cox, der talte engageret om betydningen af rummet og rumforskning. Der blev også sat fokus på flygtninge, fredsbevarende styrker og andre dele af det globale samfund.
Behov for både kollektivt og personligt engagement
Dagen afspejlede en tydelig bevidsthed om, at ansvaret for at genoplive den ånd af fred, håb og enhed, som udsprang af FN’s første generalforsamling i 1946, ikke alene ligger hos institutioner, men også hos den enkelte.
Frelsens Hær deltager aktivt i dette arbejde gennem sin internationale mission og gennem samarbejdet mellem Frelsens Hærs Internationale Kommission for Social Retfærdighed (ISJC) og FN.
