Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Italien og Grækenland territorium.
Bønnefokus 23 – 29. marts 2026
Italien og Grækenland territorium
Regionsleder: Oberstløjtnanterne Andrew og Darlene Morgan
Bønneemner:
Grækenland
Tak til Gud:
- for officerer, soldater, ansatte og frivilliges engagement i Grækenland.
Bøn til Gud:
- for det fortsatte arbejde i Green Light Project* i Athen samt for Frelsens Hærs fortsatte tilstedeværelse i Grækenland.
- for alle aspekter i forbindelse med lukningen af korpsene i Athen og Thessaloniki i de kommende måneder – for åndelig og praktisk omsorg for dem, der kommer i korpsene, for officerers overgang til nye ordrer, for ejendomsforhold og juridiske spørgsmål.
- for hans vejledning i forhold til eventuel ny pionerindsats i fremtiden.
Italien
Tak til Gud:
- for en vellykket Angel Tree-indsats** i julen 2025. Mange virksomheder over hele landet samarbejdede med korps, centre og salvationister for at formidle gaver til næsten 400 udsatte børn. Bed om, at relationerne til familierne må styrkes og bære livsforvandlende og åndelig frugt. Bed om, at den lokale støtte til udsatte – og til Frelsens Hær – fortsat må vokse.
Bøn til Gud:
- for sammenkomster for mænd, der afholdes i henholdsvis det nordlige og sydlige Italien den 11. og 18. april. Disse events bygger videre på den første samling i november 2025 – der med et åndeligt fokus blev godt modtaget – og har til formål at fremme refleksion, samtale og udvikling på et personligt plan. Bed for, at mænd må få opmuntring til at være synlige og tydelige trosbærere i deres familier og lokalsamfund.
- for forberedelserne til en retræte for kvinder fra den 30. maj til den 2. juni. Bed om, at Gud må bane vej for de kvinder, han ønsker, skal deltage. Bed om, at familier og lokalsamfund i Italien må blive forvandlet gennem Helligåndens arbejde i kvinders liv.
- for dem, Gud kalder til fuldtidstjeneste.
- for officerer og lederes trivsel – mange af disse har flere roller og ansvar. Bed om visdom, Jesus-centrerede og missionsfokuserede prioriteringer samt for glæde.
- for fortsat udvikling af territoriets største socialcenter i Rom – i takt med at bygningerne bliver godkendt, socialt udsatte igen kan modtages og kvalificeret personale ansættes til denne tjeneste med vægt på omsorg og medmenneskelighed.
- om, at den fortsatte implementering af den territoriale strategiplan må skærpe prioriteringerne i arbejdet og bære frugt i form af, at flere enkeltpersoner, familier og lokalsamfund bliver forvandlet ved evangeliet om Jesus Kristus.

