Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Bangladesh territorium.
Bønnefokus 30. marts – 5. april 2026
Bangladesh territorium
Territorialleder: Oberstløjtnant Elizabeth Nelson
Bønneemner:
Tak til Gud:
- for Guds trofasthed og omsorg i hele territoriet.
- for vore syv nye kadetter til kadetsessionen Proclaimers of Transformation og alle andre, der er har svaret ja til Guds kald til fuldtidstjeneste som officerer.
- for, at territoriet har kunnet gennemføre købet af jord til udposten Jhimali.
Bøn til Gud:
- for territoriets tema for 2026: Spirit Led Transformation: Together We Rise – Forvandling ledet af Ånden: Sammen rejser vi os. Med fokus på dette tema beder vi om et stærkt åndeligt gennembrud i vort territorium.
- om en åndelig opvågning og fornyet passion for Gud blandt alle territoriets salvationister. Nye initiativer er blevet introduceret, således at korps kan deltage i Alpha kurser, online bibelstudier for unge samt bibelstudier for mænd.
- for økonomisk bæredygtighed i vore korps, så de fortsat kan være effektive i deres mission. Vi arbejder på at udvikle indtægtsgivende initiativer, som kan sikre den nødvendige støtte til vore korps.
- for alle, der er involveret i arbejdet med territoriets udviklingsstrategi. Vi har flere virkningsfulde udviklingsprojekter i territoriet, og vi ønsker at kunne styrke og udvide vort arbejde til nye områder i Bangladesh, hvor vi kan gøre en forskel.
- for det territoriale lederskab og de forestående ledelsesændringer. Bed om, at Guds Ånd må vejlede og lede dem med visdom, visioner og mod. Må vi være lyttende og lydhøre mod det, Gud kalder os til at gøre for at udbrede hans rige.

