Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Indonesien territorium.
Bønnefokus 15. – 21. juni 2026
Indonesien territorium
Territorialledere: Obersterne Hosea og Liliana Makagiantang
Bønneemner:
Tak til Gud:
- for en vellykket afholdelse af den 5. nationale påskekongres i Central Sulawesi, hvor Frelsens Hær i Indonesien var vært. Sammenkomsten blev besøgt af 22.500 salvationister, venner og medlemmer fra andre kristne kirker.
- for et vellykket hjemforbundsstævne og -workshop i Java-Bali-divisionen, som gav et styrket fællesskab, discipelskab og missionsengagement.
Bøn til Gud:
- om en dyb og vedvarende åndelig vækst blandt alle salvationister i Indonesien, således at de hver især må leve som et trofast vidne og levende eksempel på Kristi kærlighed.
- for alle, der arbejder og tjener i Frelsens Hærs institutioner, herunder også det territoriale hovedkvarter, divisionshovedkvarterer og regionshovedkvarterer. Samme bønneemne gælder instanser som The Salvation Army Health Foundation (TSAHF), og The Salvation Army Education Foundation (TSAEF). Må alle officerer, ansatte og frivillige leve og vokse i hellighed, trofast efterleve Frelsens Hærs politikker og retningslinjer samt fuldt ud overholde myndighedernes love og bestemmelser.
- om, at de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at opretholde og videreudvikle Frelsens Hærs mission i Indonesien, må være tilgængelige i rigt mål, ligesom territoriet fortsat må vokse i økonomisk bæredygtighed og selvstændighed.
- for virkningen af ordinations-, udnævnelses- og udsendelsesugen for de nye officerer, der fandt sted den 12. juni 2026 – at Gud må salve og udruste dem til trofast tjeneste.
- Om en god start for de nye kadetter, der begynder på officersskolen i august 2026 – at de må være lydhøre over for Guds kald og blive veludrustet til officerstjenesten.
- for den internationale ungdomskongres i 2027, som Indonesien er udpeget til at være vært for – at alle forberedelser må ære Gud og inspirere en ny generation til mission og tjeneste.
- om, at nye områder og lokalsamfund vil åbne sig for en fortsat udvidelse af Frelsens Hærs mission, så evangeliet kan nå ud til mennesker, der endnu ikke er blevet berørt af dets budskab.

