Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Angola territorium.

Bønnefokus 22. – 28. juni 2026
Angola territorium
Territorialledere: Oberstløjtnanterne Sergio og Ana Nsumbu

Bønneemner:

  • Åndelig vækst og kirkelig fornyelse: Bed om åndelig fornyelse i hele territoriet, således at bønneliv, helliggørelse, discipelskab og iver efter evangelisation ved Guds hjælp må styrkes blandt officerer, underofficerer og soldater.
  • Lederudvikling og uddannelse: Bed om, at trofaste, vise og visionære ledere må blive kaldet, udviklet og udrustet til tjeneste – herunder officerer, kadetter, underofficerer, ungdomsledere og fremtidige medarbejdere i Guds rige.
  • Økonomisk bæredygtighed og territorial selvfinansiering: Bed om Guds omsorg og visdom samt en styrket bæredygtig økonomisk vækst i territoriet. Må dette videre udmønte sig i en øget missionsindsats, mere effektiv administration samt fremme af en langsigtet udvikling.
  • Arbejdet blandt børn og unge: Bed for en ny generation, at den må være overgivet til Kristus, beskyttet mod narkotika, vold, umoral, alkoholmisbrug og andre destruktive påvirkninger – og at den må blive inspireret til helhjertet tjeneste for Gud.
  • Øget mission og vækst i korpsene: Bed om, at nye missionsområder må åbnes, lokale korps må styrkes og udbredelsen af evangeliet må fortsætte i både by- og landområder i Angola.
  • Fred, stabilitet og social udvikling i Angola: Bed for Angola som nation, for landets ledere, økonomisk stabilitet, reduktion af fattigdom og arbejdsløshed samt for Guds indgriben i de sociale udfordringer, som påvirker familier og lokalsamfund.
  • Sundhed, beskyttelse og enhed blandt officerer og deres familier: Bed om Guds beskyttelse, godt helbred, opmuntring og enhedsbånd blandt officerer, ansatte og frivillige samt deres familier, idet de fortsat gør trofast tjeneste for Gud.
Scroll to Top