De, som er internationalt orienteret i Frelsens Hær, vil muligvis vide, at dagen i dag er en særlig festdag. I mange lande markers den 2. juli således som Frelsens Hærs fødselsdag, også kendt som ‘Founder’s Day’ – ’grundlæggernes dag’.
Her fejrer man, at det i dag er 161 år siden, Frelsens Hærs grundlægger William Booth, i 1865 prædikede ved et friluftsmøde i Østlondon og her lagde kimen til den bevægelse, der efter nogle få år under navnet Den Kristne Mission blev til Frelsens Hær. En bevægelse, der i dag virker i 134 lande – I kamp for social retfærdighed, frihed og frelse for enhver.
Selvom dagen så at sige tager afsæt i William Booths første tale, kan det i dagens anledning være relevant at pege på hans sidste og mest berømte tale: ’Jeg vil kæmpe.’
William Booths sidste tale blev således holdt den 9. maj 1912 i et tætpakket Royal Albert Hall i London. 7000 mennesker var samlet for at høre de ord, der siden har stået som en opsummering af William Booths budskab – og programerklæring for den globale Frelsens Hær:
Så længe kvinder græder som de gør nu, vil jeg kæmpe.
Så længe små børn er sultne som de er nu, vil jeg kæmpe.
Så længe mænd går ind og ud af fængsel, som de gør nu, vil jeg kæmpe.
Så længe der findes en dranker, så længe det findes en fortvivlet kvinde på gaden, så længe der findes en sjæl, der lever uden Guds lys, vil jeg kæmpe. Jeg vil kæmpe til sidste stund.
For William Booth sluttede kampen få måneder senere, den 20. august 1912. Men ordene omsættes fortsat i handling i 134 lande verden rundt.
På ‘grundlæggerens dag’ kan man meget passende benytte anledningen til at reflektere over, hvad der i dag er værd at kæmpe for – og imod.