Hvis man i aften befinder sig på Nørrebro i København, kan man glæde sig til, at dagens tætte skydække efterhånden vil vige pladsen for aftensolen. Sådan lyder i hvert fald prognosen fra vejrudsigten.

Det vil også være passende, for i dag runder Frelsens Hærs plejehjem, Aftensol, på Lundtoftegade det skarpe hjørne.

Plejehjemmet blev opført som en del af et omfattende kvarterløft i slutningen af 1960’erne på den gamle Bispeeng i hjertet af Nørrebro.
Aftensol er et lille plejecenter med 43 beboere fordelt på fem etager – men med stor vægt på tryghed, rummelighed og omsorg for hele mennesket.
Med corona-restriktioner bliver markeringen af det halve århundrede lidt afdæmpet. Men i søndags tog en gruppe musikanter fra Templet forskud på fødselsdagen med festlige toner udenfor til glæde for beboerne.
Disse kan eventuelt nydes, mens man senere nyder aftensolen kaste glans over dagen – musikken kan nydes ved at klikke her.