Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Storbritannien og Irland territorium.
Bønnefokus 19. – 25. oktober 2026
Storbritannien og Irland territorium
Territorialledere: Kommandørerne Paul og Jenine Main
Bønneemner:
- Bed for de nye kadetter på kadetsessionen Rescued, mens de falder til på officersskolen i de første dage af deres officersuddannelse.
- Bed for Frelsens Hærs mission i en tid med stigende politisk og kulturelt pres. Det gælder især fremvæksten af populisme og protestbevægelser samt den indvirkning, disse kan have på vores mission og tjeneste.
- Bed om, at vores forenede indsats for at reducere, forebygge og afskaffe hjemløshed må bære frugt gennem effektive partnerskaber, nytænkning og omsorgsfuld tjeneste.
- Bed for aspirantafdelingens initiativ 9:38, som tager udgangspunkt i Matthæusevangeliet 9,38.* Initiativet opfordrer folk til at sætte en alarm til klokken 9:38 som en påmindelse om at bede for, at mennesker må høre og svare på Guds kald.
*) ”Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst”.

