HM Dronning Elizabeth II takker Frelsens Hær

Kommandørerne Cotterill mødte dronningen på vegne af velgørende organisationer. Foto: Dean Pallant/The Salvation Army

Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II, takkede denne uge Frelsens Hær for sit arbejde på frontlinjen under den nuværende Covid-19 pandemi. Dronningen blev ledsaget af prinsesse Anne, prins Charles og hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Kate, prins Edward og grevinde Sophie.

Arrangementet blev organiseret som en tak til velgørende organisationer og ansatte i utsatte jobs for deres arbejde under pandemien frem til nu og over den kommende julehøjtid.

Julesange for dronningen

Et hornorkester fra Frelsens Hær spillede et udvalg af julesange for Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II til arrangementet for nøglepersoner og frivillige, som blev holdt på ejendommen til Windsor Castle, vest for London.

Et hornorkester fra Frelsens Hær spillede et udvalg af julemelodier

Kommandørerne Anthony og Gillian Cotterill, som er ledere for Frelsens Hærs arbejde i Storbritanien og Irland, talte med dronningen om bevægelsens arbejde for at støtte samfundets mest sårbare mennesker.

– Det var en ære at møde Hendes Majestæt på vegne af Frelsens Hær og som en repræsentant for alle frivillige organisationer, som har gjort en utrolig tjeneste gennem hele pandemien. Jeg er utrolig glad for denne anderkendelse af Frelsens Hærs støtte til de, som sover udendørs, overlevende fra menneskehandel, familier som kæmper og isolerede ældre mennesker gennem hele dette vanskelige år, siger kommandør Anthony Cotterill.

Innovative og tilpasningsdygtige

– Frelsens Hærs frivillige, officerer, medlemmer og ansatte har arbejdet utrætteligt siden marts. Frelsens Hær har været innovative og tilpasset sig for at sikre, at vores støttelinje har været der for de, som behøver os, understreger han og tilføjer, at det også har været et fantastisk højdepunkt at dele julens budskab ved at lov til at spille julesange for den kongelige familie.

Den britiske kongefamilie udenfor Windsor Castle. Prins Edward og grevinde Sophie, prins William og hertuginde Kate, Dronning Elizabeth II, prins Charles og hertuginde Camilla, prinsesse Anne.

Scroll to Top