Bøn for Frelsens Hærs ledere. Den kommende uge: Bøn om frisk energi og kreativitet

Fra februar til maj 2023 inviterer kommandør Bronwyn Buckingham, verdenssekretær for åndeligt liv og udvikling, den internationale Frelsens Hær til at forenes i bøn for Frelsens Hærs ledere – hver uge med fokus på et konkret aspekt ved lederskab.

Bøn om frisk energi og kreativitet

Skaber Gud!

Du skabte dette univers ud af ingenting og sammenføjede alle dets voksende og selvfornyende detaljer i absolut perfektion.

Du forudså, at vi mennesker ville begå synd og adskille os fra dig. Som følge af dette skabte du i Jesus den perfekte løsning på det syndige rod, vi forvoldte, og i ham bliver vi nye skabninger.

Som skabte i dit billede elsker vi også at skabe. At tænke nye tanker, drømme om nye muligheder og føre dem ud i livet. At komponere nye sange, skrive nye digte og skabe løsninger på problemer, som vi eller andre forårsager.

Vi har imidlertid også en tendens til at finde os godt til rette i det, der er velkendt og sætte begrænsninger for de nye ting, du måtte ønske at opnå i verden gennem os.

Vi beder dig, giv dine ledere – og gennem dem din hær – fornyet energi.

Udløs et fornyet ønske om at se nye muligheder blive til virkelighed, mod til at styrke dem, der måske tænker eller gør tingene på nye måder og villighed til at anspore alt, hvad der kræves for ’at frelse sjæle, lede til helliggørelse og tjene den lidende menneskehed’.

Al kreativitets fader, udgyd frihedens ånd og hjælp os at sondre mellem det, ’som er’ og det, ’som kan blive’ i vor stræben efter at bringe Jesus til dem, der behøver at lære ham at kende.

Amen.

Bønneinspiration

Det er muligt at finde inspiration til bønnefremstødet for Frelsens Hærs ledere på adressen sar.my/prayingforleaders

Samme sted er det også muligt at lytte til en videooptagelse af bønnen herover – samt ved at klikke her.

Scroll to Top