Refresh

This website www.fhportal.dk/2023/10/06/frelsens-haer-genbrugs-hjemmeside-iklaedt-nyt-design/ is currently offline. Cloudflare's Always Online™ shows a snapshot of this web page from the Internet Archive's Wayback Machine. To check for the live version, click Refresh.

Frelsens Hær Genbrugs hjemmeside iklædt nyt informativt design  

”Opgrader din garderobe og tænk samtidig på klimaet”. Sådan lyder ét blandt mange opfordringer på Frelsens Hær Genbrugs på hjemmeside – der for nyligt også selv er blevet opgraderet.

Adressen er uændret – nemlig www.fhgenbrug.dk – men såvel design som indhold har fået en frisk overhaling, der gør elementerne mere informative og enklere at navigere i.

Eksempelvis giver en nyhedssektion et løbende overblik over lokale tiltag og begivenheder rundt om i landets genbrugsbutikker, ligesom også samtlige butikker og tøjcontainere let kan findes ved hjælp af de overskuelige faner i toppen.

Foruden opfordringen til at tænke både mode- og miljørigtigt rummer hjemmesiden også en invitation til på et personligt plan at blive en del af Frelsens Hær Genbrug som frivillig.

”Vi har butikker 15 steder i landet, og herudover har vi et sorteringscenter i Hvidovre. Alle steder er der som udgangspunkt brug for flere frivillige, så henvend dig meget gerne,” lyder tilskyndelsen således sammen med en konkret og letforståelig vejledning i, hvordan man selv kan komme til at gøre en forskel.

Der er således al mulig grund til at besøge hjemmesiden og selv udforske det nye design og de mange nye detaljer – hvilket kan ske ved at klikke lige her.

Scroll to Top