Bliv godt klædt på i Frelsens Hærs nye webshop

Frelsens Hær i Danmark har i et samspil Frelsens Hær i Norge lanceret en webshop, hvor det er muligt at blive klædt på til enhver lejlighed i sit virke som medlem eller medarbejder i Frelsens Hær.

Foruden uniformer finder man i webshoppen et godt udvalg af profiltøj, som kan sammensættes efter personlig stil, funktion og formål.

https://shop.frelsenshaer.dk/ – sådan skal man taste for at komme ind på Frelsens Hærs nye webshop, der i sin opstartsfase primært har været forbeholdt officerer, men nu er åben for alle medlemmer og medarbejdere i Frelsens Hær i Danmark.

Foruden uniformer finder man i webshoppen et godt udvalg af profiltøj, som kan sammensættes efter personlig stil, funktion og formål. Tøjet findes i mange størrelser og er produceret i høj og holdbar kvalitet.

Der findes gode måleskemaer i webshoppen. Men hvis man ønsker at finde den rette uniformsstørrelse inden bestilling, er det muligt at booke tid til at prøve uniformer på Frelsens Hærs hovedkvarter, der har alle størrelser tilgængelige.

Bemærk: Det er kun i receptionens åbningstid, der kan bookes prøvetid. Det vil sige mandag til fredag klokken 9.00-12.00 og klokken 13.00-14.30 (ikke lørdag og søndag). Det er kun muligt at prøve uniformer – ikke profiltøj.

Direkte bestilling – og levering

Fordelen ved webshoppen er dog netop, at man hverken behøver at bo tæt på København eller have ærinde i hovedstaden, for at kunne opdatere sin uniformsgaderobe og i øvrigt være velklædt i sin tjeneste i Frelsens Hær. Alt kan bestilles online og bliver leveret direkte hjem til hoveddøren.

Inden bestilling skal man være opmærksom på, at der foruden de angivne produktpriser også tillægges leveringsomkostninger.

Velkommen til at udforske det nye shopping-univers, som endvidere indgår i en tidssvarende opdatering af farve, snit og facon på Frelsens Hærs uniform i Danmark.

Scroll to Top