Ramasjang-gudstjeneste i Randers

Ramasjang-gudstjenester er i flere korps i Frelsens Hær et koncept, der byder på kreativ kirkegang til store og små. I søndags blev det familievenlige tilbud lanceret i Randers.

Korpslederen, sergent Lars Barslev fortæller, at den første Ramasjang-gudstjeneste samlede 26 børn og voksne til en skøn eftermiddag med leg, lego, konkurrencer og andagt.

”Vi i Randers korps er meget begejstrede og velsignet efter sådan en eftermiddag,” lyder meldingen fra Lars Barslev, der oplyser, at dagens oplæg var tilrettelagt af Mia Krag, som er daglig leder for Frelsens Hærs børne- og ungdomsarbejde i Danmark.

Samværet i Randers blev afsluttet med fællesspisning med den familievenlige menu, pasta og kødsovs på tallerknerne.

Næste ramasjang-gudstjeneste afholdes i Randers mandag den 29. april klokken 16.30.

Se flere glimt fra søndagens sammenkomst herunder:

Scroll to Top