Bibelsk gæstfrihed med åbne døre og hjerter. Dag 6: Altfavnende

I denne uge inviteres alle til at reflektere over gæstfrihed, sådan som den kommer til udtryk i Bibelen. Hver dag med nye aspekter af til eftertanke og handling.

Dagens refleksion er skrevet af Coralie Bridle ud fra overskriften ’Altfavnende’:

Altfavnende

  • Lukas 19,1-3

I hele Frelsens Hærs verden er traditionen med at mødes over en kop te vigtig. Sådanne anledninger giver os mulighed for at koble af, engagere os og lære hinanden at kende. At tage sig tid til sammen at nyde en kop te skaber også en mulighed for at mødes i et ’helligt rum’. Senere i bibelafsnittet herover anmoder Jesus om at måtte sætte sig til bords med Zakæus. I historiens bredere perspektiv satte folk spørgsmålstegn ved, at Jesus kunne komme med en sådan anmodning. Zakæus var ikke alles foretrukne ‘te-partner’.

Mennesker, der lever med handicap, oplever nogle gange, at de er overladt til at drikke te i ensomhed. En af mine venner bemærkede således, at folk efter gudstjenester i Frelsens Hær undlod at sætte sig ved det bord, hvor hendes søster sad. Hendes dyrebare søster levede med et handicap og var ikke altid let at forstå. Selvom denne søster ikke blev udelukket fra ’kirke-teen’, blev hendes tilstedeværelse ikke rigtig værdsat.

Teologen John Swinton minder os om, at ’Jesus sad sammen med de mennesker, som samfundet ikke ønskede at sidde sammen med’.*

At vælge, hvem vi sidder sammen med, kommunikerer til enkeltpersoner og omverdenen, at vi sætter pris på deres virksomhed og deres virkelighedssyn. Trofast gæstfrihed anerkender, at både den ene og den anden befolkningsgruppe, som er bænket omkring tekanden, afspejler Guds billede og har gaver at dele med hinanden. At vælge at sidde sammen med en, der ser anderledes ud end os selv, er en vigtig markør for Kristi syn på gæstfrihed.

*) John Swinton, “Using Our Bodies Faithfully: Christian Friendship and the Life of Worship,” Journal of Disability & Religion 19 (2015): 239.

Til refleksion:

Når du tænker over din egen sammenhæng, hvem er så de mennesker, Jesus i dag ville anmode om at drikke te med? Hvordan kan du stræbe efter trofast gæstfrihed over for handicappede i dit lokalsamfund?

Dagens bøn:

Himmelske far! HFaderjælp os til at se Guds billede afspejlet i hvert ansigt, vi møder. Led os til at bevæge os ud over velkomstfraser og hen mod en gæstfrihed, der søger at bygge relationer. Amen.

Materialet for temaugen bliver dagligt gjort tilgængeligt her på FH-portalen, ligesom det er muligt at finde hele oplægget (på engelsk) på adressen sar.my/spirituallife 

Scroll to Top