Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Indiens sydvestlige territorium.
Bønnefokus 23. – 29. september 2024
Indiens sydvestlige territorium
Territorialledere: Obersterne John William og Ratna Sundari Polimetla
Bønneemner:
- Bed for Wayanad. Wayanad er et distrikt i delstaten Kerala, som i juli oplevede ødelæggende jordskred. Mere end 400 mennesker er døde, og 150 er fortsat savnede. Redningsindsatsen er stadig i gang, og myndigheder og ngo’er gør deres bedste for at sikre beskyttelse, fødevarer og husly til befolkningen i det berørte område. Bed for alle, der lider som følge af denne naturkatastrofe samt for, at de savnede, må findes.
- Bed om nye aspiranter til officersskab. Mangel på aspiranter er et af de alvorlige udfordringer, Indiens sydvestlige territorium står over for. Af forskellige årsager er mange unge ikke interesserede i officersskab. Bed om, at unge mennesker må give positivt respons på kaldet til at tjene som officerer i Frelsens Hær.
- Bed om løsninger på arbejdsløshed og andre barrierer for beskæftigelse blandt unge. Arbejdsløshed er et stort problem i Kerala. Antallet af ledige jobs er få i almindelighed og for kristne i særdeleshed. Særligt i den offentlige sektor er jobmulighederne for kristne faldende. Blot omkring én procent af opslåede jobs er således tilgængelige for kristne. Bed om flere jobmuligheder – især for vore unge.
- Bed om frimodighed trods religiøs modstand. I visse dele af delstaten er der stor religiøs modstand mod kristne. Mange salvationister møder således modstand på grund af deres tro og føler sig utrygge. Bed for, at de frimodigt må stå fast som kristne – også når det opleves vanskeligt.
- Tak til Gud. Midt i alle disse udfordringer er vi taknemmelige til Gud, fordi vi er velsignet med godt lederskab, engagerede salvationister og de ressourcer, vi behøver for skabe en bedre fremtid samt i bestræbelsen på at overvinde økonomiske udfordringer.

